Besvarelse af spørgsmål nr. 21 af 13. oktober 2006 fra Folketingets Retsudvalg.
Spørgsmål:
         â€Ministerens kommentar udbedes til henvendelsen af 1/10-06 vedr. Statsfængslet Østjylland fra Henrik Nielsen, jf. REU alm. del - bilag 1.â€
Svar:
Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at man er opmærksom på spørgsmålet om offentlig transport til Statsfængslet Østjylland.
Der har derfor også via ledelsen i fængslet været taget kontakt til Vejle Amts Trafikselskab. Som følge af, at amterne nedlægges og erstattes af en ny struktur med regioner ved årets udgang, er der imidlertid endnu ikke kommet noget konkret ud af kontakten. Fængslets ledelse har oplyst, at fængslet vil kontakte det nye trafikselskab i regionen om spørgsmålet efter nytår, når den nye struktur er etableret.