Endelig besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 205 af 1. februar 2007 fra Folketingets Retsudvalg.

 

Spørgsmål:

 

          ”Ministeren bedes med henvisning til artikel i Urban 31/1-07: "Khat vælter ind over grænsen til Danmark" redegøre for strafferamme og strafniveau for indsmugling af khat, herunder i forhold til indsmugling af andet narkotika og i forhold til strafferamme og strafniveau i Sverige.”

 

Svar:

 

1. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra det svenske justitsministerium, der har oplyst, at narkotikakriminalitet straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år. For grove overtrædelser af narkotikalovgivningen idømmes fra 2 til 10 års fængsel. Ved vurderingen af, om et forhold er groft, lægges der bl.a. vægt på arten og mængden af det euforiserende stof samt på, om forholdet er udført som led i en virksomhed af større omfang eller af erhvervsmæssig karakter.

 

I straffesager vedrørende khat følger de svenske domstole efter det oplyste følgende praksis:

 

Mængde khat                                Straf

Indtil 200 g          Â Â Â Â Â Â Â                     30 dagbøder

500 g                                    60 dagbøder
1 kg                            Â Â Â Â Â Â Â Â Â  90 dagbøder
1,5 kg                        Â           120 dagbøder
2-3 kg                      Â Â   Â Â Â Â Â Â Â  150 dagbøder
4 kg                                                1 måneds fængsel
8 kg                            Â Â Â Â Â Â Â Â Â  2 mÃ¥neders fængsel
12 kg                          Â Â Â Â Â Â Â Â Â  3 mÃ¥neders fængsel
16 kg                          Â Â Â Â Â Â Â Â Â  4 mÃ¥neders fængsel
24 kg                          Â Â Â Â Â Â Â Â Â  5 mÃ¥neders fængsel
32 kg                          Â Â Â Â Â Â Â Â Â  6 mÃ¥neders fængsel
40 kg                          Â Â Â Â Â Â Â Â Â  7 mÃ¥neders fængsel
48 kg                          Â Â Â Â Â Â Â Â Â  8 mÃ¥neders fængsel
56 kg                          Â Â Â Â Â Â Â Â Â  9 mÃ¥neders fængsel
64 kg                          Â Â Â Â Â Â Â Â Â  10 mÃ¥neders fængsel
72 kg                          Â Â Â Â Â Â Â Â Â  11 mÃ¥neders fængsel
80 kg                          Â Â Â Â Â Â Â Â Â  1 Ã¥rs fængsel
200 kg                        Â Â Â Â Â Â Â Â Â  2 Ã¥rs fængsel
400 kg                        Â Â Â Â Â Â Â Â Â  3 Ã¥rs fængsel
680 kg                        Â Â Â Â Â Â Â Â Â  4 Ã¥rs fængsel
1 200 kg                               5 Ã¥rs fængsel
2 400 kg                               6 Ã¥rs fængsel
3 800 kg                               7 Ã¥rs fængsel
5 400 kg                               8 Ã¥rs fængsel
7 200 kg                               9 Ã¥rs fængsel
9 600 kg                               10 Ã¥rs fængsel

 

 

2. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har anført følgende:

 

”Lov om euforiserende stoffer forbyder bl.a. ind- og udførsel, salg og besiddelse af eu­foriserende stoffer, herunder khat, jf. § 1 og 2. Efter § 3, stk. 1, straffes overtrædelse af loven med bøde eller fængsel indtil 2 år. 

 

Straffebestemmelsen i lov om euforiserende stoffer suppleres af straffelovens § 191, som indeholder en skærpet strafferamme - fængsel indtil henholdsvis 10 og 16 år - for visse kvalificerede overtrædelser af lov om euforiserende stoffer.

 

I forbindelse med straffastsættelsen ved overtrædelse af lovgivningen om euforise­rende stoffer lægges der afgørende vægt på, om stoffet er bestemt til eget forbrug, eller om stoffet er videreoverdraget eller bestemt til videreoverdragelse. Dernæst lægges vægt på arten og mængden af stof. Der udmåles således en højere straf, hvis overtræ­delsen vedrører et særligt farligt eller skadeligt stof, som f.eks. heroin.

 

I Rigsadvokatmeddelelse nr. 6/2006 om sanktionspåstande mv. i narkotikasager er der fastsat bødepåstande for besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug. Disse bø­depåstande omfatter ikke khat.

 

Det bemærkes imidlertid, at Justitsministeriet den 12. februar 2007 har sendt et udkast til forslag til lov om ændring af lov om euforiserende stoffer, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf og lov om rettens pleje (Højere bøder i narkosager og kriminalisering af at besidde mobiltelefoner i fængsler mv.) i høring. Det foreslås i lovforsla­get, at der fastsættes bøder for besiddelse af khat til eget forbrug, således at der ud­måles en bøde på 2.000 kr. for besiddelse af op til 1.000 gram, en bøde på 3.000 kr. for besiddelse af mellem 1.000 – 4.999 gram og en bøde på 5.000 kr. for besiddelse af mellem 5.000 – 9.999 gram. Besiddelse af 10 kg khat eller derover vil herefter skulle straffes med frihedsstraf, uanset om det konkret kan bevises, at besiddelsen sker med henblik på videreoverdragelse.

 

Det følger i øvrigt af meddelelsen, at besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på videreoverdragelse som udgangspunkt straffes med frihedsstraf. Meddelelsen inde­holder ikke nærmere om strafpåstanden i disse sager, idet der i meddelelsen henvises til retspraksis herom.

 

Om khat kan jeg oplyse, at den euforiserende virkning opnås ved at tygge friske blade og den grønne bark fra stænglerne. Khats virkning er optimal på plukningstidspunktet, og nedbrydningen af det aktive stof sker løbende.

 

Vestre Landsret har i en dom fra 1998 (U 1998.1581V), hvor straffen blev fastsat til fængsel i 8 måneder for indførsel af ikke under 1.500 kg khat, udtalt følgende om strafudmålingen for indførsel og videresalg af khat:

 

”Ved straffastsættelsen finder landsretten, at der må tages hensyn til stoffets ka­rakter, herunder det hurtige tab af den euforiserende virkning og - som det må antages - den forholdsvis begrænsede brugerkreds. Bl.a. af disse grunde finder landsretten, at der ved strafudmålingen for indførsel og videresalg af khat ikke uden videre bør tages udgangspunkt i en direkte omregning af indholdet af eufo­riserende stof i khaten til et tilsvarende kvantum amfetamin eller lignende far­ligt stof. Straffen findes på denne baggrund at burde fastsættes til fængsel i 8 måneder.”

 

Om strafudmålingen i sager om besiddelse og indsmugling af khat kan jeg i øvrigt på grundlag af retspraksis oplyse, at straffen for besiddelse eller indsmugling af mindre mængder, dvs. under 10 kg, med henblik på videreoverdragelse synes at være fængsel i 7 dage, mens besiddelse med henblik på videresalg af f.eks. ca. 13 kg straffes med fængsel i 10 dage.

 

Hvis der er tale om lidt større mængder, stiger straffen, således at straffen er fængsel i 30 dage for besiddelse og indsmugling af khat med henblik på videreoverdragelse ved mængder mellem 30 kg – 90 kg.

 

Som nævnt ovenfor blev straffen for indførsel af ikke under 1.500 kg khat ved en dom afsagt af Vestre Landsret i 1998 straffet med fængsel i 8 måneder. I en anden dom (U 1999.1287Ø) blev straffen for salg af 2.000 khatplanter og indførsel og forsøg på ind­førsel af i alt 136 kg khat straffet med fængsel i 10 måneder til dels efter straffelovens § 191.

 

Som nævnt afhænger straffen for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stof­fer for det første af, om stoffet er bestemt til eget forbrug, eller om stoffet er bestemt til videreoverdragelse. Dernæst lægges vægt på arten og mængden af stof. Der lægges endvidere vægt på den rolle, som den tiltalte har spillet i forbindelse med en indsmug­ling.

 

Straffen for indsmugling af euforiserende stoffer varierer derfor betydeligt.

 

Den højeste straf udmåles for indsmugling af de særligt farlige og skadelige stoffer som f.eks. heroin, mens straffen for indsmugling af hash er noget lavere. Som eksem­pel kan nævnes, at indsmugling af 1 kg heroin straffes med fængsel i omkring 5 år, mens indsmugling af 1 kg hash straffes med fængsel i omkring 60 dage.”

 

 

3. Det kan oplyses, at Justitsministeriet har aftalt med Rigsadvokaten, at behandlingen af sager vedrørende khat vil blive taget op på et kommende møde i anklagemyndighedens fagudvalg om organiseret kriminalitet. Det vil i den forbindelse blive fremhævet, at der skal være særlig opmærksomhed på strafudmålingen i sager om indsmugling af khat.