Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 195 af 19. januar 2007 fra Folketingets Retsudvalg.

 

Spørgsmål:

 

          ”Hvor ofte sker der løsladelse på prøve, når halvdelen af straffetiden er udstået, jf. straffelovens § 38, stk. 2, herunder i forhold til det samlede antal indsatte?”

 

Svar:

 

Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 193, viser tallene for 2005, at 209 fængselsdømte, svarende til 2 % af alle løsladte, blev løsladt på prøve i medfør af straffelovens § 38, stk. 2. Heraf blev 109 løsladt med beslutning om udvisning af landet. De pågældende blev løsladt efter at have udstået mellem 1/2 og 2/3 af den idømte straf. 115 fængselsdømte blev løsladt efter at have udstået mellem 1/2 tid og 2/3 tid i medfør af straffelovens § 40 a (”noget for noget”-ordningen). Dette svarer til 1 % af det samlede antal løsladelser i 2005.

 

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. 196.