Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 174, som Folketingets Retsudvalg (Alm. del) har stillet til justitsministeren den 18. januar 2007.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Lene Volke Roesen

 

   Spørgsmål nr. 174 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Ministeren bedes oplyse, hvorfra Justitsministeriet og Rigsadvokaten i sine afgørelser om genoptagelse i 2005 og 2006 fik sine oplysninger om de økonomiske nøgletal bl.a. omkring kaskoforsikringen, som kom til udbetaling til SeaEscape efter branden. Hvorfra kommer det i afgørelserne nævnte beløb/erstatningssum 14 mio. USD.

 

Spørgeren er bekendt med, at kaskoforsikringen på 24 mio. USD blev udbetalt med fradrag af skibets skrotpris på få mio. USD. Oplysningen stammer fra Fjerdesø forsikringsselskab - i dag Codan - hvis justitsministeren har anden oplysning fra selskabet bedes dette oversendt i kopi til spørgeren.”

 

Svar:

 

Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 154 samt til pkt. 6.4. i det notat om Justitsministeriets behandling og vurdering af anmodningerne om genoptagelse af efterforskningen af branden på Scandinavian Star, som blev oversendt til Folketingets Retsudvalg den 13. juli 2006.

 

Af notatets pkt. 6.4.2. og 6.4.3. fremgår således bl.a. følgende:

6.4.2            ”Oplysningerne i sagen

 

[…]

 

I årsregnskabet for perioden 1. januar 1989 – 31. marts 1990 for Superflex Shipping ApS, der ligeledes var en del af Henrik Johansen-gruppen, og som var kommanditist i K/S Scandinavian Star, fremgår det af ledelsens beretning, at der er indgået forlig med Fjerde Søforsikringsselskab A/S om betaling af 14 mio. USD til dækning af brandskaden på skibet. Det fremgår endvidere, at erstatningssummen er anvendt til delvis indfrielse af prioritetsgælden. Den resterende del af prioritetsgælden er indfriet ved lån fra andre selskaber i Henrik Johansen-gruppen. Dette fremgår endvidere af note 3 til årsregnskabet. Det fremgår også, at det er besluttet at sælge skibet, hvilket i øvrigt skete i 1994.

 

Det fremgår af note 8 til årsregnskabet, at koncernen på statustidspunktet den 31. marts 1990 hæftede med 128.872.500 kr. over for SeaEscape Cruises Ltd. for restgælden i K/S Scandinavian Star.

 

Om forsikringsspørgsmålet har Niels-Erik Lund i sin skrivelse af 29. december 2002 til Politimesteren på Frederiksberg oplyst følgende:

 

"Der har i dagspressen været fremført teorien, at motivet for branden skulle være forsikringssvindel. Hvis vi først vurderer denne teori fra sælgers side (SeaEscape), så kan vi konkludere, at SeaEscape havde et antal mulige købere til skibet, og at skibet blev solgt til markedspris. SeaEscape havde fuldt tilfredsstillende sikkerhed, idet en række Henrik Johansen selskaber havde garanteret kon­trakten, samt at HJ havde solgt Vognmandsruten og stod for at skulle modtage kr. 250 mio. Altså var der ingen risiko for sælger i forbindelse med at indkassere salgssummen. SeaEscape tegnede ingen forsikring i forbindelse med skibet, men havde sikkerhed i købers forsikring, der var tegnet i Fjerde Sø. Forsikringssummen blev udbetalt til køber, men sælger fik naturligvis det beløb, sælger havde til gode i henhold til kontrakten. Sælger blev altså ikke bedre stillet af, at skibet brændte. Tværtimod skabte det store problemer for SeaEscape, idet der blev stillet en række spørgsmål i dagspressen, om skibet nu var leveret af SeaEscape i den stand, som skulle kunne leveres, og der blev pludselig skabt usikkerhed, om SeaEscape ville modtage salgssummen. Dette skabte store problemer for SeaEscape i forhold til deres bankforbindelser, og andre skibsfinansieringer, og var kraftigt medvirkende til, at SeaEscape gik i betalingsstandsning indenfor et år efter branden på Scandinavian Star.

 

Ser vi på sagen fra købers side, så havde HJ, 1 — 2 år før købt DaNo Linien som han ønskede at ekspandere med ny tonnage. Han havde først indchartret et andet skib, og købte så Scandinavian Star. Skibet blev leveret lige inden højsæsonens start, så det var den bedst mulige kommercielle situation. Ser vi på forsikringssummen, og tager udgangspunkt i købsprisen på $ 21,7 millioner, samt at skibet skulle positioneres og ombygges (ny duty-free shop, opgradering af kahytter, etc.), vurderer jeg, at en forsikringssum på $ 24 millioner er lavt sat. Herudover forstår jeg, at det var et væsentligt mindre beløb, der blev udbetalt ($ 16 millioner?) og så fik HJ lov til at beholde det udbrændte skib. Ser vi på resultatet, så mistede HJ sin rute, DaNO Linien, som han havde investeret meget store summer i. Han mistede formentlig $ 6 – 8 millioner på Scandinavian Star købet, og han mistede senere det udbrændte skib på en tvangsauktion i England. Dette var efter at skibet havde været oplagt i en årrække, og jeg vil tro at HJ må have brugt mindst $ 1 — 2 millioner på oprydning, bugsering, vedligeholdelse, etc. Alt i alt vil jeg tro, at branden har kostet køber mellem $ 10 og $ 15 millioner, samt alle de negative følgevirkninger for HJ og hans selskaber."

6.4.3            Justitsministeriets overvejelser

 

[…]

 

Det fremgår af sagen, at salget af Scandinavian Star fra SeaEscape Cruises Ltd. til K/S Scandinavian Star ikke var registreret på overdragelsestidspunktet og brandtidspunktet, ligesom betalingen af købesummen ikke havde fundet sted. På denne baggrund finder Justitsministeriet det i lighed med Rigsadvokaten ikke usædvanligt, at SeaEscape Cruises Ltd. var medforsikret på brandtidspunktet. Justitsministeriet finder det heller ikke på nogen måde usædvanligt, at SeaEscape Cruises Ltd. efter branden fik udbetalt den del af forsikringssummen, der svarede til den endnu ikke be­talte del af købesummen.

 

Det fremgår således af regnskabet for Superflex Shipping ApS for året 1. januar 1989 — 31. marts 1990, at der blev indgået forlig med Fjerde Sø om betaling af 14 mio. USD til dækning af brandskaden på skibet. Det fremgår ligeledes, at erstatningssummen er anvendt til delvis indfrielse af prioritetsgælden.

 

Justitsministeriet er enig med Rigsadvokaten i, at bemærkningen i beretningen fra ledelsen i Superflex Shipping Aps. må forstås således, at forsikringsselskabet ikke udbetalte 24 mio. USD som anført i forsikringen, men at der alene blev udbetalt 14 mio. USD. Justitsministeriet har i lighed med Rigsadvokaten endvidere forstået bemærkningen således, at denne del af forsikringssummen er anvendt til dækning af gælden på skibet, og det er i den forbindelse uden betydning, om forsikringssummen er udbetalt direkte til K/S Scandinavian Star eller SeaEscape Cruises Ltd. Det må dog lægges til grund, at beløbet er anvendt til delvis betaling af det registrerede pant i skibet til fordel for Scandinavian Bank Group Plc., som stod for finansieringen af købet.

 

Det bemærkes i den forbindelse, at forsikringssummen på 24 mio. USD dækkede et totaltab af skibet. Det må antages, at der blev indgået forlig om betaling af 14 mio. USD, fordi skibet ikke var totalskadet. K/S Scandinavian Star beholdt således skibet frem til 1994, hvor det blev solgt til St. Thomas Cruises Ltd.”