Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 158, som Folketingets Retsudvalg (Alm. del) har stillet til justitsministeren den 18. januar 2007.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Lene Volke Roesen

 

Spørgsmål nr. 158 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Kan ministeren oplyse, om det danske selskab DFDS på nogen måde eventuelt igennem et datterselskab – Star Cruises, registreret på Bahamas – havde ejerandel i selskabet SeaEscape Cruises i 1990 og eventuelt oplyse om, hvornår dette medejerskab ophørte?

 

Der fremkom i slutningen af 2006 oplysninger fra USA om, at DFDS v/Claus V. Ipsen, var medejer i SeaEscape Cruises frem til september 1990, og at Niels Erik Lund var præsident for samme selskab i samme periode frem til september 1990. Lund har ellers selv hævdet, at han hverken var i bestyrelsen i SeaEscape eller havde nogen andre poster i selskabet udover at være konsulent. Nye oplysninger viser imidlertid, at Lund var præsident frem til september 1990 - altså 6 måneder efter branden. Desuagtet blev Lund aldrig afhørt og i den aktuelle periode var SeaEscape også ejer af skibet Scandinavian Star.”

 

Svar:

 

Justitsministeriet er ikke i besiddelse af oplysninger om de forhold, der henvises til i spørgsmålet. Besvarelsen af spørgsmålet vil derfor reelt forudsætte en genoptagelse af efterforskningen i sagen, hvilket Justitsministeriet som bekendt ved sin afgørelse af 13. juli 2006 – hvorved ministeriet stadfæstede Rigsadvokatens afgørelse af 28. januar 2005 – ikke fandt grundlag for.

 

For så vidt angår en nærmere redegørelse for betingelserne for at genoptage efterforskningen i en straffesag kan der henvises til Justitsministeriets notat om ministeriets behandling og vurdering af anmodningerne om genoptagelse af efterforskningen af branden på Scandinavian Star, som blev sendt til Folketingets Retsudvalg den 13. juli 2006.

 

Opmærksomheden henledes navnlig på pkt. 5 i notatet, hvoraf der bl.a. fremgår følgende:

 

”Det er et grundlæggende princip i dansk strafferetspleje, at anklagemyndigheden er underlagt et objektivitetsprincip. Det følger således af retsplejelovens § 96, stk. 2, at anklagemyndigheden har til opgave på den ene side at sørge for, at strafskyldige personer strafforfølges og drages til ansvar, men på den anden side også, at der ikke sker forfølgning af personer, som ikke er strafskyldige. Objektivitetsprincippet indebærer således, at anklagemyndigheden kun bør iværksætte strafforfølgning, når det vurderes, at der er rimelig udsigt til, at man ville kunne få den pågældende dømt. Det antages, at princippet ligeledes har betydning for politiets efterforskning af strafbare forhold.

 

Det følger således af retsplejelovens § 743, at efterforskningen i en straffesag har til formål at klarlægge, om betingelserne for at pålægge strafansvar eller anden strafferetlig retsfølge er til stede, og at tilvejebringe oplysninger til brug for sagens afgørelse samt forberede sagens behandling ved retten.

 

Formålet med at indlede efterforskning vedrørende et begivenhedsforløb er således ikke at klarlægge et bestemt begivenhedsforløb. For at indlede efterforskning, skal der være en rimelig formodning om, at et strafbart forhold, som forfølges af det of­fentlige, er begået.”

 

Justitsministeriets overvejelser vedrørende afgørelsen om ikke at genoptage efterforskningen i sagen sammenfattes i notatets pkt. 1.1. på følgende måde:

 

”Efter en nærmere gennemgang af sagen har Justitsministeriet ikke fundet grundlag for at ændre Rigsadvokatens afgørelse af 28. januar 2005 om ikke at genoptage efterforskningen i sagen. Som det fremgår af denne redegørelse, er Justitsministeriet enig med Rigsadvokaten i, at der ikke foreligger oplysninger i sagen, som giver grundlag for at antage, at der ved yderligere efterforskning vil kunne peges på en eller flere nulevende personer, som med rimelig grund kan mistænkes for overtrædelse af straffelovens § 180 om forsætlig brandstiftelse.

 

Det bemærkes i den forbindelse, at Justitsministeriet er enig med Rigsadvokaten i, at selv om det kunne fastslås, at et selskab eller personer har haft eller kan have haft en økonomisk fordel af branden, er dette ikke i sig selv tilstrækkeligt grundlag for at genoptage sagen. En genoptagelse af efterforskningen i sagen forudsætter, at der kan peges på en eller flere perso­ner, der med rimelig grund kan mistænkes for at have påsat branden eller medvirket hertil.

 

Justitsministeriet er ligeledes enig med Rigsadvokaten i, at der ikke i denne sag vil være grundlag for at genoptage efterforskningen alene for at afklare tvivlsspørgsmål vedrørende ejer- og forsikringsforholdene. Der er alene grundlag for at genop­tage efterforskningen vedrørende ejer- og forsikringsforholdene, hvis der er grundlag for at antage, at der herigennem vil kunne peges på en eller flere nulevende personer, der med rimelig grund kan mistænkes for overtrædelse af straffelovens § 180 om forsætlig brandstiftelse.

 

Justitsministeriet er samtidig enig med Rigsadvokaten i, at der i sagen om Scandinavian Star er forhold, der ikke er blevet belyst fuldt ud, men at disse forhold er uden betydning for den straf­feretlige vurdering af sagen.

 

Justitsministeriet har naturligvis forstÃ¥else for, at der – især hos de personer, som var direkte berørt af branden – kan være et ønske om at søge alle spørgsmÃ¥l i forbindelse med branden undersøgt og klarlagt, men et sÃ¥dant ønske eller den mulige almene interesse heri giver efter Justitsministeriets opfattelse ikke i sig selv grundlag for at genoptage efterforskningen i sagen.

 

Det bemærkes endvidere, at det forhold, at der efterføl­gende er fremkommet oplysninger, som yderligere belyser sagen, ikke i sig selv giver grundlag for at genoptage efterforskningen, hvis disse oplysninger ikke samtidig ændrer ved den strafferetlige vurdering af sagen. Det afgørende er i den forbindelse, om de pågældende oplysninger giver grundlag for at antage, at der ved gennemførelse af fornyet efterforskning vil kunne peges på personer, som med rimelig grund kan mistænkes for overtrædelse af straffelovens § 180 om forsætlig brandstiftelse.”

 

Justitsministeriet kan fortsat henholde sig hertil.