Besvarelse af spørgsmål nr. 149 af 16. januar 2007 fra Folketingets Retsudvalg (alm. del).
Spørgsmål:
         â€Ministeren bedes kommentere vedlagte henvendelse fra Flemming Bo Andersen, Greve, vedrørende kompensation for ulykke.â€
Svar:
Flemming Bo Andersen har rettet henvendelse til Folketingets Retsudvalg vedrørende et besøg i 2006 på Kattegatcentret, hvor han efter det oplyste spiste pommes frites, som var blevet drysset med rengøringsmiddel i stedet for salt. Han har efterfølgende modtaget en skriftlig undskyldning fra Kattegatcentret samt et gavekort til en restaurant.
Det kan generelt oplyses, at reglerne om udmåling af erstatning for personskade og tab af forsørger findes i erstatningsansvarsloven (lovbekendtgørelse nr. 885 af 20. september 2005 som ændret ved lov nr. 1545 af 20. december 2006). Loven finder anvendelse i de tilfælde, hvor der efter almindelige erstatningsregler (den ulovbestemte culparegel) eller særlige erstatningsregler (f.eks. objektivt ansvar efter færdselsloven) er en ansvarlig skadevolder.
Det er derudover en betingelse for at kunne kræve erstatning i medfør af erstatningsansvarsloven, at skadelidte har pådraget sig en erstatningsberettigende skade. En skadelidt, som har været sygemeldt som følge af en tilskadekomst, kan således bl.a. kræve erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte, jf. erstatningsansvarslovens §§ 2 og 3. Hvis en skadelidt har pådraget sig varige skader, kan der derudover bl.a. kræves godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne, jf. erstatningsansvarslovens § 4 og §§ 5-9.
Erstatningsansvarslovens § 26 indeholder endvidere bestemmelser om godtgørelse for tort samt anden godtgørelse for ikke-økonomisk skade. Tortgodtgørelse skal betales af den, der er ansvarlig for en retsstridig krænkelse af en andens frihed, fred, ære eller person, jf. lovens § 26, stk. 1 og 2. I praksis ydes der navnlig tortgodtgørelse efter erstatningsansvarsloven ved freds- og ærekrænkelser, frihedsberøvelse og sædelighedsforbrydelser. Godtgørelse for anden ikke-økonomisk skade kan kræves i tilfælde, hvor der ikke er lidt tort, men hvor krænkelsen dog er begået ved en forbrydelse, der har indebåret et særlig groft angreb mod en andens person eller frihed, jf. lovens § 26, stk. 3. Bestemmelsens kerneområde er straffelovsovertrædelser i form af særlig grov vold eller frihedsberøvelse.
Efter Justitsministeriets opfattelse kan de gældende regler på området ikke anses for utilstrækkelige.