Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 141 af 15. januar 2007 fra Folketingets Retsudvalg.

 

Spørgsmål:

 

          ”Hvad er efter ministerens opfattelse et acceptabelt niveau for antallet af sager med ombudsmandskritik, og er ministeren og Kriminalforsorgen indstillet på at opstille en egentlig målsætning på dette område?”

 

Svar:

 

Som det fremgår af min besvarelse af 19. december 2006 af spørgsmål nr. 112 fra Retsudvalget, har kritikprocenten været relativt konstant siden 2001, når der bortses fra 2004, hvor den var betydeligt lavere end normalt.

 

Ved overvejelser om opstilling af en målsætning for kritikprocenten, skal man, som det også er anført i den nævnte besvarelse, endvidere være opmærksom på, at når der laves statistik på så relativt små tal, vil forholdsvis små ændringer give forholdsvis store udsving.

 

Hertil kommer, at der kan forekomme tilfælde, hvor ombudsmanden udtaler kritik i flere sager på én gang, selv om kritikken vedrører samme spørgsmål. Dette har Direktoratet for Kriminalforsorgen oplyst f.eks. er tilfældet i 2006, hvor 10 af de sager, hvor ombudsmanden har udtalt kritik af direktoratets sagsbehandling, vedrører samme spørgsmål, nemlig spørgsmål om aktindsigt i sager vedrørende placering af personer med tilhørsforhold til rockergrupper. Dette får naturligvis en stor effekt på kritikprocenten for 2006, navnlig når der henses til, at antallet af undersøgte sager er så forholdsvis lille.

 

Af disse grunde mener jeg ikke, at det er en farbar vej at opstille en egentlig målsætning for antallet af sager med ombudsmandskritik, men kritikprocenten bør naturligvis være så lav som overhovedet mulig.

 

Endvidere har direktoratet oplyst, at der på årlige møder er en tæt dialog mellem ombudsmanden og direktoratet. På disse møder drøftes blandt andet emner vedrørende sagsbehandlingen, og ombudsmanden kan gøre opmærksom på de punkter, hvor han finder, at Kriminalforsorgen kan forbedre sin måde at løse opgaverne på. Kriminalforsorgen, der naturligvis stræber efter en så lav kritikprocent som mulig, anser dette for en gavnlig og meget anvendelig procedure, som bidrager til optimering af sagsbehandlingen.