Folketingets Retsudvalg               Dato: 1. februar 2007

                               Â

Folketinget har i skrivelse af 8. januar 2007 (ad alm. del – bilag 244) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål nr. 134:

 

Spørgsmål nr. 134:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22/12-06 fra Vivi Poulsen, Hvidovre, vedrørende delt forældremyndighed, jf. REU alm. del – bilag 244.”

 

Svar:

I henvendelsen anfører Vivi Poulsen, at hun ønsker, at spørgsmålet om fælles forældremyndighed tages op på ny, idet hun mener, at det er børnene, der kommer til at betale prisen og kommer i klemme i sådanne sager. Hun appellerer endvidere til, at man fremover fortsætter det individuelle skøn i sådanne sager.

 

Jeg skal indledningsvis bemærke, at de foreslåede regler om forældremyndighed er en del af forslaget til en ny forældreansvarslov, som jeg om ganske kort tid fremsætter i Folketinget. Regeringspartierne, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten har tidligere indgået en aftale om indholdet af det nævnte lovforslag.

 

Jeg kan oplyse, at et grundlæggende princip i lovforslaget er, at et barn har ret til to forældre. Dette indebærer, at forældrene – uanset om de lever sammen – skal tage ansvar for barnet, dels ved at drage omsorg for barnet og dels ved at samarbejde omkring væsentlige beslutninger om barnet. Det er også begge forældres ansvar, at der er samvær med den forælder, som barnet ikke bor hos.

 

Det grundlæggede princip fastslås bl.a. ved, at forældrene som udgangspunkt skal have fælles forældremyndighed, og at forældrenes fællesskab omkring barnet skal fortsætte i tilfælde af en samlivsophævelse. Til forskel fra den eksisterende lovgivning bliver det med forældreansvarsloven muligt for domstolene at bestemme, at den fælles forældremyndighed skal fortsætte, selv om en af forældrene ønsker forældremyndigheden ophævet.

 

Afgørelser om forældremyndighed skal – ligesom alle øvrige beslutninger, der vedrører barnet – træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, og der skal ved alle forhold vedrørende barnet tages hensyn til barnets egne synspunkter alt efter alder og modenhed. Der henvises til lovforslaget §§ 4 og 5 og bemærkningerne til disse bestemmelser.

 

Der kan således forekomme tilfælde, hvor det ikke vil være det bedste for barnet, at der er fælles forældremyndighed. Dette gælder navnlig tilfælde, hvor den ene forælder har udøvet vold eller lignende mod den anden forælder, barnet eller andre familiemedlemmer. Det kan endvidere være tilfældet, hvis en forælder ikke har vist interesse for at deltage i omsorgen for barnet.

 

Det er således min opfattelse, at det med de foreslåede regler sikres, at afgørelser om forældremyndighed og samvær i høj grad vil blive truffet ud fra et individuelt skøn i lighed med Vivi Poulsens ønske. 

 

 

 

Carina Christensen

                                                                                      

                 /Charlotte Meibom