Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 6. oktober 2006 fra Folketingets Retsudvalg.
Spørgsmål:
         â€Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 2/10-06 fra Helle Nissen Kruuse, Danmarks Journalisthøjskole, vedrørende medieansvarsloven, jf. REU alm. del – bilag 7.â€
Svar:
I henvendelsen fra Helle Nissen Kruuse henvises til en artikel fra eJour. Heri omtales en konkret sag, hvor det ikke var muligt at indgive klage til Pressenævnet i anledning af en artikel lagt på www.journalisten.dk. Det er i artiklen fra eJour anført, at baggrunden herfor er, at www.journalisten.dk først den 18. september 2006 blev anmeldt til Pressenævnet og således først på dette tidspunkt blev omfattet af nævnets kompetence.
1. Justitsministeriet skal i den forbindelse oplyse, at ministeriet den 19. maj 2004 besvarede et spørgsmål fra Folketingets Retsudvalg (spørgsmål nr. 208 af 22. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg), der vedrørte samme problemstilling.
Som det fremgår af denne besvarelse, er medieansvarslovens hovedformål at sikre ytringsfriheden og informationsfriheden og dermed også samfundsdebatten bedst mulige vilkår. Loven indeholder derfor et særligt presseretligt ansvarssystem, der bl.a. indebærer, at kredsen af personer, der kan drages til ansvar, er begrænset, men også, at der altid er én person (redaktøren), der i sidste ende er ansvarlig for mediernes indhold.
Medieansvarsloven omfatter de traditionelle medier, dvs. trykte aviser, radio og tv. Elektroniske informationssystemer, som eksempelvis netaviser, kan efter omstændighederne tillige være omfattet af det medieretlige ansvarssystem. Dette forudsætter bl.a., at den pågældende netavis sender en anmeldelse til Pressenævnet, jf. medieansvarslovens § 8, stk. 1, jf. § 1, nr. 3.
Det fremgår af den artikel i eJour, som der henvises til i henvendelsen fra Helle Nissen Kruuse, at www.journalisten.dk ikke havde indgivet en sådan anmeldelse – tilsyneladende på grund af manglende kendskab til medieansvarslovens anmeldelseskrav.
2. Som det tillige fremgår af Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 208 af 22. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg, er baggrunden for sondringen i medieansvarsloven mellem traditionelle medier og elektroniske informationssystemer, at de elektroniske informationssystemer kan antage meget forskellig karakter og ikke i alle tilfælde kan sidestilles med de traditionelle medier. For visse af de elektroniske informationssystemer kan der imidlertid være hensyn, som taler for at anvende samme ansvarsregler som dem, der gælder i relation til de traditionelle medier. For disse mediers vedkommende er en sådan ligestilling mulig via medieansvarslovens anmeldelsesordning.
Det bemærkes i den forbindelse, at eksempelvis en netavis kan have en klar interesse i gennem en anmeldelse at blive omfattet af medieansvarsloven, idet bl.a. kredsen af personer, der kan gøres ansvarlig for en lovovertrædelse, herved begrænses.
En person, der mener sig krænket af en netavis, vil kunne få dette spørgsmål prøvet, uanset at netavisen ikke har foretaget anmeldelse til Pressenævnet. Spørgsmålet vil i så fald skulle afgøres af domstolene efter de almindelige ansvarsregler, og kredsen af ansvarlige er ikke begrænset, men omfatter som udgangspunkt alle, der har medvirket til at udbrede den pågældende artikel.
3. Justitsministeriet har som opfølgning på Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 208 af 22. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg modtaget indberetninger fra Pressenævnet om antallet af sager, der i 2004 og 2005 er blevet afvist af nævnet som følge af manglende anmeldelse.
Det fremgår af indberetningerne, at det er ganske få sager, der er blevet afvist som følge af manglende anmeldelse. I såvel 2004 som 2005 blev der således afvist 3 sager som følge af manglende anmeldelse.
4. PÃ¥ den anførte baggrund finder Justitsministeriet ikke, at henvendelsen fra Helle Nissen Kruuse giver anledning til at overveje ændringer af medieansvarslovens anmeldelsesordning.      Â