Besvarelse af spørgsmål nr. 11 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del).
Spørgsmål:
â€Ministeren bedes kommentere vedlagte artikel fra Information den 2. oktober 2006 om politiets diskrimination af unge indvandrere, herunder kommentere forslaget om en undersøgelse af pÃ¥standen om, at unge med anden etnisk baggrund oftere bliver standset af politiet end etniske danske unge.â€
Svar:
Det fremgår af den i spørgsmålet nævnte artikel fra Information, at der er tale om en stikprøveundersøgelse, som Information har foretaget i København blandt en række unge af anden etnisk baggrund end dansk.
Justitsministeriet har derfor til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende udtalelse fra Politidirektøren i København:
â€Det kan indledningsvis oplyses, at Københavns Politi er enig i de udtalelser, som formanden for Politiforbundet, Peter Ipsen, er fremkommet med i artiklen i Information den 2. oktober 2006.
Det er helt afgørende for Københavns Politi, at der ikke med rette kan skabes tvivl om politiets etiske adfærd, og Københavns Politi har stor fokus på at undgå, at unge med anden etnisk baggrund ikke unødigt bliver udsat for politiets kontrolvirksomhed.
Det kan ud fra Københavns Politis statistiske oplysninger konstateres, at unge med udenlandsk herkomst begår en meget stor del af kriminaliteten i Københavns politikreds, og at Københavns Politis kontrolvirksomhed som en følge heraf i høj grad også er rettet mod unge med udenlandsk herkomst.
Det kan i den forbindelse oplyses, at der i Københavns politikreds i 2005 blev fremstillet i alt 129 unge under 18 år i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling, og at 98 af disse unge havde udenlandsk herkomst.
Det kan endvidere oplyses, at der i 2005 i Københavns politikreds blev rejst sigtelser mod i alt 2127 personer under 18 Ã¥r, og at 844 af disse personer under 18 Ã¥r havde udenlandsk herkomst.â€
Jeg kan henholde mig til udtalelsen fra Politidirektøren i København. Jeg kan samtidig oplyse, at Justitsministeriet vil undersøge mulighederne for at gennemføre en større undersøgelse af den problemstilling, der omtales i artiklen fra Information.
Det kan tilføjes, at det fremgår af regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse (anbefaling 48), at regeringen har til hensigt at styrke samarbejdet mellem det lokale politi og de muslimske samfund. Det vil nærmere ske ved, at Justitsministeriet ved en cirkulæreskrivelse til politiet foranlediger, at det lokale politi søger at indlede et nærmere samarbejde med de muslimske samfund. Cirkulæreskrivelsen forventes udsendt inden årets udgang.