STATSMINISTERIET

                                                                                                        Dato:  27. juni 2007

 

 

Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 51 (endeligt) stillet af Det Politisk-Økonomiske Udvalg (alm. del).

 

 

 

 

Spørgsmål 51:

 

»Mener statsministeren, at tildelingen af en skønsmæssig beføjelse til en minister, fritager ministeren fra at give en saglig begrundelse, når ministeren træffer en konkret afgørelse, som følge af denne skønsmæssige beføjelse?«.

 

Svar:

 

Nej, i det omfang en minister træffer en konkret afgørelse, der er omfattet af forvaltningslovens regler om begrundelse mv., skal afgørelsen indeholde en begrundelse, uanset om afgørelsen indeholder skønsmæssige elementer.

 

Med hensyn til besvarelse af spørgsmålet i forhold til den konkrete sag kan jeg henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 47 stillet af Det Politisk-Økonomiske Udvalg.