ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN           28. februar 2007

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K   Tlf.           33 92 33 50 Fax          33 12 37 78 CVR-nr.   10 09 24 85 [email protected] www.oem.dk

Besvarelse af spørgsmÃ¥l 36 alm. del stillet af Det Politisk- Økonomiske Udvalg den 26. februar 2007.     Minist           SpørgsmÃ¥l : ”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 20. november 2006 fra Danske Lærerorganisationer International (DLT) vedrørende uddannelsesomrÃ¥dets status i servicedirektivet, jf. alm. del – bilag 14.”   Svar: Danske Lærerorganisationer International (DLI) skriver, at det er uklart, hvilke konsekvenser servicedirektivet vil fÃ¥ pÃ¥ uddannelsesomrÃ¥det, og at der er risiko for, at det i fremtiden ikke længere vil være muligt at føre en selvstændig uddannelsespolitik pÃ¥ grund af direktivet.

 

Spørgsmål 36:

”Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 22. februar 2007 om samrådsspørgsmålet F (tilgængelighed til rådhuse og jobcentre)”

 

Svar:

Talepapiret er vedlagt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål F:

Ministeren bedes kommentere rapporten ”Undersøgelse af tilgængelighed på rådhuse og jobcentre” og redegøre for, hvor hurtigt og hvordan regeringen vil sikre implementeringen af Folketingets beretning nr. B 40 af 2. marts 2006 (folketingsåret 2005-06), så der sikres fuld tilgængelighed på alle de nye rådhuse og jobcentre, herunder oplyse hvilke af de nye kommuner, der i dag ikke er tilgængelige, hvilke der har planlagt at blive det f.eks. i forbindelse med nybygning eller større renoveringer, samt give et skøn over de samlede omkostninger forbundet med at få de sidste kommuner med.

 

 

Svar:

 

Indledning

 

·     Udvalget har bedt videnskabsministeren og mig om at tale om opfølgningen pÃ¥ beretning nr. B 40 om tilgængelighed i kommunerne.

 

·     Jeg har aftalt med videnskabsministeren, at jeg indleder mødet med et par overordnede bemærkninger og besvarer derefter spørgsmÃ¥l F.  Jeg vil sÃ¥ overlade ordet til videnskabsministeren.

 

·     Derefter besvarer vi gerne opfølgende spørgsmÃ¥l.

 

Overordnede bemærkninger

 

·     Det er vigtigt for regeringen at arbejde for at forbedre handicappedes vilkÃ¥r for at deltage i alle dele af samfundslivet.

 

·     Derfor er det selvfølgelig ogsÃ¥ vigtigt, at handicappede har adgang til den offentlige service i kommunerne, hvad enten det gælder fysisk adgang til bygninger eller adgang til informationer pÃ¥ f.eks. hjemmesider.

 

·     Jeg er glad for, at vi nu har en undersøgelse af tilgængeligheden til rÃ¥dhuse, jobcentre og IT-systemer i kommunerne. Undersøgelsen giver os sÃ¥vel som kommunerne et bedre grundlag for at kunne forbedre tilgængeligheden.

 

·     Overordnet viser resultaterne, at der pÃ¥ nogle omrÃ¥der er god tilgængelighed i kommunerne, for eksempel hvad angÃ¥r elevatorforhold, men resultaterne viser ogsÃ¥, at tilgængeligheden kan forbedres pÃ¥ andre omrÃ¥der. Det gælder for eksempel installation af teleslynger.

 

·     Jeg vil nu kommentere undersøgelsen af tilgængelighed pÃ¥ rÃ¥dhuse og jobcentre og derefter redegøre for regeringens initiativer pÃ¥ baggrund af undersøgelsen.

 

Undersøgelsen af tilgængelighed til rådhuse og jobcentre

 

·        Erhvervs- og Byggestyrelsen har som sagt gennemført en undersøgelse af tilgængeligheden til rÃ¥dhuse og jobcentre som opfølgning pÃ¥ beslutningsforslag B 40. Jeg oversendte rapporten om undersøgelsen til Folketinget og Det Politisk-Økonomiske udvalg den 20. december 2006.

 

·        Undersøgelsen kortlægger tilgængeligheden til rÃ¥dhusene i de gamle kommuner. Da det pÃ¥ undersøgelsestidspunktet endnu ikke var fuldstændigt afklaret, hvor de nye jobcentre skulle ligge, kunne undersøgelsen ikke afdække tilgængelighedsniveauet pÃ¥ jobcentrene.

 

·        Beskæftigelsesministeriet har efterfølgende gennemført en høring blandt de statslige beskæftigelseschefer om tilgængeligheden til jobcentrene. Høringen viser, at langt størstedelen af jobcentrene opfylder kravene om tilgængelighed for handicappede.

 

·        Til forskel fra undersøgelsen af jobcentre, giver kortlægningen af rÃ¥dhusene et mindre entydigt billede. 

 

·        Undersøgelsen viser, at tilgængeligheden i mange tilfælde er pÃ¥ et niveau, som svarer til bygningsreglementets krav. F.eks. opfylder næsten 9 ud af 10 rÃ¥dhuse kravene til elevatorforhold.

 

·        Men vi mÃ¥ ogsÃ¥ konstatere, at der er en række rÃ¥dhuse, hvor borgere med handicap ikke har samme adgang til faciliteterne som alle andre borgere. Det kan f.eks. være fordi, der mangler teleslynger.

 

 

·        Jeg vil gerne understrege, at selv om undersøgelsen viser, at der nogle steder er begrænset tilgængelighed, er det ikke ensbetydende med, at kommunerne har overtrÃ¥dt reglerne.

 

·        Men det betyder, at tilgængelighedsforholdene ikke lever op til de krav, der i dag bliver stillet, nÃ¥r man opfører nyt byggeri eller laver væsentlige ombygninger.

 

·        Undersøgelsen viser dog ogsÃ¥, at tilgængeligheden kan forventes at blive forbedret pÃ¥ en række rÃ¥dhuse.

 

·        Tre af de gamle kommuner, som deltog i undersøgelsen, har svaret, at der allerede pÃ¥ undersøgelsestidspunktet var truffet beslutning om at forbedre tilgængeligheden.

 

·        16 af de gamle kommuner har oplyst, at der skulle bygges nyt rÃ¥dhus.

 

·        Derudover var der 20 af de gamle kommuner, som i undersøgelsen oplyste, at der skulle foretages en betydelig ombygning af den eksisterende rÃ¥dhusbygning.

 

·        Ved væsentlige ombygninger skal det gældende bygningsreglement følges. Derfor forventer jeg, at disse bygninger fremover vil leve op til reglerne om tilgængelighed.

 

 

Tilgængelighed i de nye kommuner

·        Undersøgelsen har som sagt kortlagt tilgængeligheden i de gamle kommuner, og altsÃ¥ ikke i de nye kommuner.

 

·        Man kan dog fÃ¥ et indtryk af tilgængelighedsniveauet i de nye kommuner ved at se pÃ¥ hvilke kommuner, der lægges sammen, og hvilke af de gamle rÃ¥dhusbygninger, som ifølge undersøgelsen fortsat anvendes til kommunal forvaltning.

 

·        Gør man det, ser det ud til, at der er fÃ¥ kommuner, der har tilgængelighedsforhold, som svarer til kravene i bygningsreglementet.

 

·        Omfanget af tilgængelighedsproblemerne kan dog variere meget. Nogle steder drejer det sig eksempelvis om at reservere parkeringspladser til handicappede, og andre steder kræves der større ombygninger.

 

·        For at fÃ¥ et reelt overblik over tilgængeligheden i de nye kommuner, vil det kræve en helt ny undersøgelse. En undersøgelse, som bør medtage de ombygninger osv., som vi ved, at mange kommuner planlægger. Det er derfor én af de ting, jeg vil tage initiativ til. Det vil jeg vende tilbage til om lidt.

 

Omkostninger ved fuld tilgængelighed

·        Jeg er blevet bedt om at give et skøn over de samlede omkostninger ved at forbedre tilgængeligheden i kommunerne.

 

·        Undersøgelsen giver ikke et estimat over de omkostninger, som vil være forbundet med at opnÃ¥ fuld tilgængelighed pÃ¥ rÃ¥dhusene.

 

·        Omkostningerne afhænger af de konkrete fysiske forhold i den enkelte bygning, hvor tilgængeligheden skal øges. Eksempelvis afhænger omkostningerne ved at installere en teleslynge i en byrÃ¥dssal af salens størrelse og lydforhold. En nøjagtig vurdering af omkostningerne ville derfor kræve, at hver enkelt bygning bliver undersøgt.  

 

·        Jeg har dog bedt Erhvervs- og Byggestyrelsen om at give et skøn over de samlede omkostninger forbundet med at forbedre tilgængeligheden i de nye kommuner pÃ¥ baggrund af de oplysninger, vi har i undersøgelsen.

 

·        Styrelsen har taget udgangspunkt i gennemsnitlige minimumspriser for tilgængelighedsforbedringer og er nÃ¥et frem til et meget forsigtigt skøn pÃ¥ 75 til 150 millioner kroner.

 

·        Jeg vil godt understrege, at det er et skøn over minimumsomkostningerne. Det er altsÃ¥ sandsynligt, at det reelt vil koste væsentligt mere at forbedre tilgængeligheden.

 

·        Det er ikke nogen overraskelse, at det er dyrt at forbedre tilgængeligheden i eksisterende bygninger. Og det er jo et klassisk problem, at der findes gamle bygninger, som er opført før, bygningsreglementets krav til tilgængelighed trÃ¥dte i kraft.

 

·        Det skal dog ikke være nogen undskyldning for ikke at gøre noget ved sagen.

 

·        Med hensyn til tilgængeligheden i de nye kommuner og omkostningerne ved tilgængelighedsforbedringer kan jeg oplyse udvalget om, at jeg netop har skrevet til satspuljeordførerne om dette emne.

 

Kommunernes ansvar for tilgængelighed

·        Det er kommunernes ansvar at sørge for, at der er gode tilgængelighedsforhold til rÃ¥dhuse.

 

·        Jeg er derfor glad for, at kommunerne i kommuneaftalen for 2007 har forpligtet sig til i videst muligt omfang at tilgodese hensynet til fysisk tilgængelighed for handicappede, nÃ¥r der skal vælges kommunale bygninger.

 

·        Jeg har sendt rapporten om undersøgelsen af tilgængelighed pÃ¥ rÃ¥dhuse og jobcentre til KL og gjort opmærksom pÃ¥ dens konklusioner.

 

·        Nu hvor de kommunale administrationer er pÃ¥ plads, vil jeg desuden drøfte undersøgelsens resultater med KL og hvordan kommunerne vil leve op til deres forpligtelser pÃ¥ omrÃ¥det.

 

·        Erhvervs- og Byggestyrelsen er desuden løbende i dialog med bÃ¥de KL og handicaporganisationerne om mulighederne for at forbedre tilgængelighedsforholdene, blandt andet gennem ændringer af kravene i bygningsreglementet. Det er planen, at der kommer et nyt bygningsreglement i Ã¥r.

 

·        Jeg vil ogsÃ¥ nævne, at Statens Byggeforskningsinstitut tilbyder rÃ¥dgivning om tilgængelighed som en del af instituttets public service virksomhed. Det er et tilbud, som kommunerne kan vælge at benytte sig af.

 

Regeringens initiativer

·        Fra regeringens side har - og vil vi tage en række andre initiativer, der skal være med til at understøtte indsatsen for at fremme tilgængeligheden i kommunerne.

 

Tilgængelighedspuljen

·        For det første glæder det mig, at der i efterÃ¥rets satspuljeforhandlinger var bred enighed blandt satspuljepartierne om at afsætte 30 mio. kr. til tilgængelighedspuljen, der skal medfinansiere konkrete initiativer til at forbedre tilgængeligheden. Kommunerne fÃ¥r sÃ¥ledes en hjælpende hÃ¥nd. 

 

·        Som bekendt har jeg netop afholdt et møde med partiernes satspuljeordførere, hvor vi blev enige om kriterierne for udmøntningen af midlerne.

 

·        Vi blev ogsÃ¥ enige om, at de kommunale handicaprÃ¥d skal høres om de ansøgninger til tilgængelighedspuljen, som kommunerne indsender.

 

·        Som aftalt pÃ¥ mødet vil midlerne blive udmøntet som 25 procents medfinansiering af forbedringer af tilgængeligheden i eksisterende offentligt byggeri med en borgerrettet servicefunktion. Det kan for eksempel være rÃ¥dhuse og jobcentre.

 

·        Dette initiativ vil medføre, at vi reelt fÃ¥r forbedringer for i alt 120 millioner kroner. Dette beløb er bestemt et skridt i den rigtige retning.

 

·        Det er mit hÃ¥b, at tilgængelighedspuljen kan virke som en gulerod for kommunerne til for alvor at komme i gang med at forbedre tilgængeligheden. OgsÃ¥ de steder, hvor de ikke er tvunget til det.

 

·        Jeg glæder mig meget til at se de konkrete forbedringer, der vil komme ud af midlerne fra puljen.

 

Opfølgende tilgængelighedsundersøgelse

·        NÃ¥r tilgængelighedspuljen er udmøntet, vil jeg sørge for, at der bliver fulgt op pÃ¥ tilgængelighedsforbedringerne med en undersøgelse af tilgængelighedsforholdene i kommunerne.

 

·        Undersøgelsen bør naturligvis medtage de ombygninger, nybygninger med videre, som vi ved, at mange kommuner planlægger. PÃ¥ den baggrund kan vi danne os et reelt billede af tilgængeligheden i de nye kommuner.

 

Øvrige initiativer

·        I øvrigt vil jeg nævne, at regeringen har afsat 140 millioner kroner i perioden 2005 til 2007 til tilgængelighedsforbedringer ved ombygninger af eksisterende kommunale bygninger.

 

·        I satspuljeaftalen sidste Ã¥r blev der desuden afsat i alt 38,5 millioner kroner i perioden 2007 til 2010 til at skærpe bygningsreglementets krav til handicaptoiletter.

 

 

Afslutning

 

·        Afslutningsvis vil jeg gerne sige, at det er vigtigt, at vi fortsat har fokus pÃ¥ handicapomrÃ¥det. Det gælder kommunale politikere. Det gælder her i Folketinget – og det gælder de almindelige borgere og virksomheder i Danmark.

 

·        Vi skal løbende arbejde pÃ¥ at forbedre forholdene for vores handicappede medborgere, sÃ¥ de kan indgÃ¥ i samfundslivet pÃ¥ lige fod med alle andre.

 

·        Dette arbejde sker ogsÃ¥ internationalt. I Ã¥r er det for eksempel EU's Ã¥r for lige muligheder for alle. Det er ogsÃ¥ i Ã¥r, at Danmark tiltræder den nye FN-konvention om handicappedes rettigheder.

 

·        Jeg vil nu overlade ordet til videnskabsministeren.