Ministeren bedes give en status på den politiske tilkendegivelse, som regeringen gav i sin Globaliseringsstrategi fra 2006 omkring udbudsregleme, jf. følgende på side 98:
“Stærkere konkurrence om kommunale og
regionale opgaver:
Kommunerne og regionerne skal på linje med staten have pligt til med passende
mellemrum at udbyde en række opgaver, som vurderes som udbudsegnede. Regeringen
vil drøfte den konkrete udformning med kommuner og regioner. I tilknytning
hertil skal der laves regler for beregning af kontrolbud, ligesom på det statslige
område. Det skal sikre, at kommuner og private virksomheder byder på en opgave
pÃ¥ lige vilkÃ¥r.â€
I aftalen om den kommunale økonomi for 2007 blev Globaliseringsstrategiens tilkendegivelse om stærkere konkurrence om kommunale opgaver indarbejdet i en flerårig aftale mellem KL og regeringen om øget konkurrenceudsættelse.
Aftalens hovedpunkt var, at øge andelen af konkurrenceudsatte kommunale opgaver fra ca. 20 pct. i dag til 25 pct. i 2010. Målet gælder for alle kommuner og alle opgaveområder under ét.
Herudover blev der besluttet at iværksætte en række andre initiativer på området, heriblandt et arbejde vedr. udbudsegnede opgaver samt de nye regler for beregning af kontrolbud.
Udmøntningen af disse initiativer er organiseret i en arbejdsgruppe i regi af Indenrigs- og Sundhedsministeriet med deltagelse fra KL, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Arbejdsgruppen afrapporter om initiativerne op til kommuneforhandlingerne for 2008.
Også Globaliseringsstrategiens initiativer vedr. pligt til at annoncere offentlige indkøb over 500.000 kr., samt øgede beføjelser til Konkurrencestyrelsen til at sikre fair konkurrence i fritvalgsordninger medvirker til at sikre stærkere konkurrence om kommunale og regionale opgaver.  I januar 2007 indgik regeringen en aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om en styrkelse af konkurrencen på de private og de offentlige markeder, der blandt andet indeholder udmøntningen af disse initiativer. Aftalen er blevet udmøntet i lovforslag L152, fremsat d. 7. februar 2007 af økonomi- og erhvervsministeren.