Dato:        13. november 2006
                                                                                       J.nr.:                129-0001
                                                                                       Sagsbeh.:       Juridisk Afdeling
                                                                                                               Â
                                                                                                               Â
                                                                                                               Â
Notat
Notat om statsministerens samråd vedrørende Marienborg. Besvarelse af samrådsspørgsmål A-C fra Det Politisk-Økonomiske Udvalg.
Statsministeren anførte følgende:
- Statsministeren slog fast, at Rigsrevisionen løbende foretog revisioner af Statsministeriet. I forbindelse med den sÃ¥kaldte â€revision i Ã¥rets løb†undersøgte Rigsrevisionen blandt andet, om forretningsgangene og de interne kontroller i ministerierne opfyldte de krav, der stilles til god og pÃ¥lidelig regnskabsforvaltning. Rigsrevisionen var sÃ¥ledes allerede bekendt med forretningsgangene i Statsministeriet. Og Rigsrevisionen havde løbende udtalt sig positivt om dem.
- Det betød ikke, at der ikke var plads til forbedringer. Tværtimod var der konstateret eksempler på, at administrationen ikke havde fungeret tilfredsstillende. Og i de tilfælde var der blevet strammet op på retningslinier og interne kontroller. Dette var sket i tæt kontakt med Rigsrevisionen.
- Statsministeren oplyste endvidere, at Statsministeriet havde iværksat en mere generel analyse af de eksisterende sags- og arbejdsgange i Statsministeriet. Analysen skulle helt generelt klarlægge de interne procedurer og forretningsgange på administrationsområdet i Statsministeriet og undersøge om de var dækkende og hensigtsmæssige.
- Samlet set var statsministeren ganske tryg ved, at kombinationen af de årlige revisioner og det løbende samarbejde mellem Rigsrevisionen og Statsministeriet samt den iværksatte undersøgelse ville sikre effektive forretningsgange i ministeriet og reducere risikoen for fejl fremover.
- Det var naturligvis ikke tilfredsstillende, når det måtte konstateres, at Statsministeriets administration på visse områder ikke havde fungeret godt nok. For statsministeren var det afgørende, at der i sådanne situationer blev strammet op i fornødent omfang, og at man gjorde, hvad man kunne for at undgå gentagelser. Om fejlene konstateredes som følge af anmodninger om aktindsigt eller på anden vis var mindre afgørende.
- Når dette var sagt, tjente det selvfølgelig ihærdige journalister til ære, at de undertiden kunne medvirke til, at der rettes op på forhold, som ministeriet måske ellers ikke var blevet opmærksom på. Også på det punkt skulle vi glæde os over en fri presse.
- Reglerne for anvendelsen af Marienborg, herunder spørgsmålet om betaling, var faktisk ganske klare:
- Marienborg var stillet vederlagsfrit til rådighed for den til enhver tid siddende statsminister. Udgifterne til drift og vedligeholdelse, personale m.v. afholdtes af staten – nærmere bestemt Slots- og Ejendomsstyrelsen og Statsministeriet.
- I det omfang udgifter til arrangementer på Marienborg ikke skulle afholdes af Statsministeriet, skulle der ske opkrævning hos den relevante part. Det kunne være Udenrigsministeriet (som havde bevillingen til at afholde udgifter til besøg fra udlandet) eller et andet ministerium, som havde anvendt Marienborg efter aftale med Statsministeriet. Eller det kunne være partiet, hvis der var tale om et arrangement, som statsministeren havde afholdt i sin egenskab af partiformand. Endelig kunne  der være tale om et helt privat arrangement, hvor statsministeren selvfølgelig selv skulle betale.
- De konstaterede problemer med manglende opkrævninger af Udenrigsministeriet og Venstre var således ikke en konsekvens af uklare regler. Det var administrationen af reglerne, der i visse tilfælde havde haltet.
- På denne baggrund havde Statsministeriet ændret forretningsgange og strammet op på de interne procedurer. Der var bl.a. fastlagt nye retningslinier for sagsgangen i forbindelse med arrangementer på Marienborg med henblik på at sikre en entydig kommunikation mellem ministersekretariatet, som stod for praktisk planlægning og koordination af statsministerens aktiviteter, oldfruen, som var ansvarlig for afviklingen af arrangementerne, og regnskabsafdelingen, som skulle sørge for kontering og opkrævning af udgifter, som ikke skulle afholdes af Statsministeriet.
- Samlet set var det statsministerens opfattelse, at der med de beskrevne opstramninger og præciseringer var tilvejebragt et solidt grundlag for administrationen af Marienborg.