Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 96 stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Spørgsmål 96
Vil ministeren fremsende kopi af samtlige mails eller breve fra medlemmer af Venstres folketingsgruppe til miljøministeren, der direkte eller indirekte vedrører udskydelsen af forbuddet mod ftalater i legetøj?
Svar
Den 31. august 2006 sendte ministersekretæren – efter aftale med miljøministeren
- vedlagte mail med et kort notat om ftalater i legetøj til ordførerne fra
Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. Med mailen blev ordførerne bedt om
eventuelle bemærkninger til, at miljøministeren agtede at benytte en mulighed
for at give legetøjsbranchen en 3-måneders periode fra den 16. januar 2007 til
at sælge produkter, som allerede var på hylderne denne dato.
Den 13. oktober blev ordførerne fra Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti
endvidere særskilt orienteret om, at bekendtgørelsen blev sendt i høring. Jeg
vedlægger også kopi af denne mail.
Jeg modtog den 3. december 2006 en mail fra Eyvind Vesselbo, som jeg
besvarede. Jeg vedlægger kopi af denne korrespondance.