J.nr. MST-600-00016

 

Den 26. februar 2007

 

 


 

 

 

 

 

 

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 93 stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg d. 5. februar 2007.

 

 

Spørgsmål 93     

 

Vil ministeren fremsende en samlet opgørelse over, hvilke møder miljøministeren, Miljøministeriets departement eller Miljøstyrelsen har haft med forskellige repræsentanter for legetøjsbranchen eller med andre brancheorganisationer, herunder med navngivelse af samtlige disse repræsentanter, og hvornår møderne fandt sted i forbindelse med sagen vedrørende udskydelse af forbuddet mod ftalater i legetøj?

 

 

Svar

 

Miljøministerens møder med Legetøjsbranchen i 2006

Møde mellem ministeren og repræsentanter fra Dansk Handel og Service og Legetøjsfabrikanterne i Danmark den 12. juni 2006.

Fra Dansk Handel og Service deltog Kim Munch Lendal og Christian Hjort-Hansen, fra Legetøjsfabrikanterne i Danmark deltog Aage Hillersborg, Per Estesen og Lars Abel og fra Legetøjsbranchens Fællesråd deltog Jens Christensen, Peter Gjørup og Erik Nielsen.

 

Mødet blev afholdt som opfølgning på breve fra legetøjsbranchen. I brevene gjorde branchen opmærksom på, at forbuddet mod salg af legetøj med visse ftalater, som trådte i kraft den 16. januar 2007 var meget problematisk for branchen. Se i øvrigt vedlagte mail af 29. maj 2006, som er vedlagt som bilag til svar på spørgsmål 94.

 

Virksomhedsbesøg på samt møde mellem ministeren og Legetøjsfabrikanterne i Danmark på Lego den 30. oktober 2006.

Fra Legetøjsfabrikanternes bestyrelse deltog: Aage Hillersborg (formand) fra Lego A/S, Per Estesen fra Hasbro A/S, Dorthe Tholstrup fra K.E. Mathiasen A/S, Jon Vastrup fra Top-Toy A/S og Lars Abel og Karen-Anette Madsen fra Legetøjsfabrikanternes Sekretariat. Desuden deltog Mads Nipper og Niels Duedal fra Legos ledelse.

 

Mødet havde ingen forbindelse til sagen vedrørende udskydelse af forbuddet mod ftalater i legetøj.

 

Miljøstyrelsens møder med Legetøjsbranchen i 2006.

Dialogmøde mellem Legetøjsbranchen og Miljøstyrelsen den 27. februar 2006.

Fra Legetøjsbranchen og andre brancheorganisationer deltog:

Marianne Jørgensen fra K.E. Mathiasen A/S, Jens Christiansen fra Legetøjsbranchens Fællesråd, Christian Hjort-Hansen fra Dansk Handel og Service, Jens Agerbech fra Krea A/S, Aage S. Hillersborg fra Lego System A/S, Lars Abel fra Legetøjsfabrikanternes Sekretariat, Jon Vastrup fra Top-Toy A/S og Michael Jensen fra Dansk Supermarked.

 

Dialogmøde mellem Legetøjsbranchen og Miljøstyrelsen den 6. juni 2006.

Fra legetøjsbranchen og andre brancheorganisationer deltog:

Jon Vastrup fra Top-Toy A/S, Erik Nielsen fra K.E. Mathiesen A/S, Per Estesen fra Hasbro, Jens Christiansen fra Legetøjsbranchens Fællesråd, Karen-Anette Madsen og Lars Abel fra Legetøjsfabrikanternes Sekretariat samt Christian Hjort-Hansen fra Dansk Handel og Service.

 

Dialogmøde mellem Legetøjsbranchen og Miljøstyrelsen den 5. oktober 2006.

Fra legetøjsbranchen og andre brancheorganisationer deltog:

Jens Christiansen og Erik Nielsen fra Legetøjsbranchens Fællesråd, Mikael Jensen fra Dansk Supermarked og Lone Rasmussen fra Dansk Handel & Service, Aage Hillersborg fra LEGO System A/S (formand for Legetøjsbranchens Fællesråd), Henrik Bom fra Mattel Scandinavia A/S, Jon Vastrup fra Top-Toy A/S, Lars Abel fra Legetøjsfabrikanternes Sekretariat, Per Estensen fra HASBRO, Malene Teller Blume og Katrine Milman fra Coop Norden.

 

Miljøstyrelsen afholder 2-3 gange årligt dialogmøde med Legetøjsbranchen, hvor branchen blandt andet informeres om ny regulering, der er på vej. På disse møder er der bl.a. orienteret om status i sagen om forbuddet mod ftalater i legetøj.

 

På mødet den 27. februar 2006 blev orienteret om, at reglerne – inklusiv et salgsforbud af legetøj med de regulerede ftalater – trådte i kraft den 16. januar 2007.

 

Den 6. juni 2006 blev orienteret om, at reglerne blev implementeret med et salgsforbud fra den 16. januar 2007, og den 5. oktober 2006 blev orienteret om, at salgsforbuddet stadig trådte i kraft den 16. januar 2007. Ændringsbekendtgørelsen blev først sendt i høring den 13. oktober 2006.