MILJØMINISTERIET

EU-K

J nr. D 311-00005

KRE/CML/TBR/VibeJ/ASA

                

Den 6. oktober 2006

 

SAMRÃ…DSNOTITS

 

Til miljøministerens brug ved forelæggelse i Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg onsdag den 11. oktober 2006 af Rådsmøde (miljø) den 23. oktober _____________________________________________________________

 

Jeg kan henvise til samlenotat om rådsmøde (miljø) den 23. juni 2006, som blev oversendt til udvalget den 5. oktober 2006, bidrag til samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.-25. oktober 2006 oversendt den 6. oktober samt supplerende samlenotat også oversendt til udvalget den 6. oktober.

 

Alle dagsordenspunkter for henholdsvis rådsmøde (miljø) og rådsmøde (landbrug og fiskeri) vil blive forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering.

 

Et punkt vil blive forelagt til forhandlingsoplæg: Forslaget om ændring af 76-direktivet for så vidt angår kviksølv i måleinstrumenter. Punktet er ikke på rådsmødedagsordenen, men forventes vedtaget i første læsningsenighed med Parlamentet i nær fremtid.

 

-         - - 0 - - -

 

 

Jeg tager punktet til forhandlingsoplæg om kviksølv i måleinstrumenter først.

 

Med det forslag som Kommissionen har lagt frem indføres der et total forbud mod kviksølv i lægetermometre og et forbud mod kviksølv i andre måleinstrumenter, der er beregnet til at blive solgt til private. Det vil betyde en væsentlig forbedring af beskyttelsesniveauet i EU.

 

I Danmark har vi reguleret anvendelse af kviksølv i måleinstrumenter, og vores regulering er på nogle punkter mere vidtgående en Kommissionens forslag. På andre punkter er Kommissionens forslag strengere end vores nationale regulering.

 

Kommissionens forslag er skrappere end de danske regler når det drejer sig om lægetermometre og blodtryksmålere, hvor vi i Danmark ikke har noget forbud overhovedet.

 

Omvendt er Kommissionens forslag slappere end de danske regler når det drejer sig om manometre, barometre og andre termometre end lægetermometre. Her forbyder de danske regler ikke alene salg til private, som Kommissionen foreslår, men også til professionel brug – dog bortset fra instrumenter til kalibrering af andre måleinstrumenter.

 

Kviksølv er som bekendt et meget ubehageligt stof, og Danmark har længe presset på for at få denne regulering. Vi har under forhandlingerne presset på for at få udvidet forbudet og har fremlagt dokumentation for, at man på de fleste områder i dag kan undvære brugen af kviksølv. Der er dog enkelte anvendelser, hvor det endnu ikke er muligt at erstatte kviksølv. Det gælder til kalibrering af andre måleinstrumenter, til visse forskningsformål samt på visse områder indenfor hospitalssektoren.

 

Europa-parlamentets miljøudvalg har enstemmigt foreslået, at forbudet udvides til at omfatte alt kviksølvholdigt måleudstyr til både privat og professionel brug med tidsbegrænsede undtagelser fra anvendelser, hvor der ikke eksisterer alternativer.

 

Selv om dette går videre end de nuværende danske regler, er det regeringens holdning, at vi bør støtte Europa-parlamentets miljøudvalgs forslag. Jeg vil derfor lægge afgørende vægt på, at Rådet imødekommer Europa-parlamentets miljøudvalg, således at vi får det størst mulige forbud mod kviksølvholdigt måleudstyr.

 

 

--o0o--

 

 

 

Jeg vil nu gå over til punkterne på rådsmøde (miljø) den 23. oktober.

 

Punkt 1– Forslag til direktiv om luftkvalitet og renere luft for Europa.

Dette punkt vil blive forelagt til orientering.

 

Punktet er sat på dagsordenen med henblik på politisk enighed om en fælles holdning.

I juni nåede vi i Rådet frem til politisk enighed, men da Europa-parlamentet ikke havde gennemført 1. læsning af forslaget, kunne vi ikke afslutte behandlingen. Parlamentet har nu afsluttet 1. læsning, og jeg forventer, at den opnåede politiske enighed nu bliver stadfæstet som politisk enighed om Rådets fælles holdning.

 

Jeg forsøgte på Rådsmødet i juni at vinde tilslutning til en mere ambitiøs tidsplan, hvor grænseværdien og en bindende reduktionsforpligtelse for de små partikler, PM2,5 skulle være gældende allerede fra 2010.

 

Men jeg måtte konstatere, at der ikke var tilslutning til at gå videre end en grænseværdi fra 2015 og en reduktionsmålsætning fra 2010, som først i forbindelse med revisionen i 2013 skal erstattes af bindende differentierede reduktionsforpligtelser for medlemslandene.

 

Der var simpelthen en lang række lande, der var meget modstræbende over for at gøre forslaget mere ambitiøst. Så vi kommer ikke længere i denne omgang – men vi må så konstatere, at der stadig er tale om en væsentlig forbedring af luftkvaliteten i Europa, som på EU niveau vil føre til 140.000 færre for tidlige dødsfald pr. år – heraf i Danmark 1.000 om året. Hertil kommer 250.000 færre sygedage og dage med nedsat aktivitet pr. år i Danmark.

 

Vi må nu se, om vi kan opnå forbedringer under 2. læsning af forslaget. Desværre er Parlamentets 1. læsning ikke meget mere ambitiøs end Rådets. Men jeg vil dog forsøge at opnå en stramning af grænseværdier og tidsterminer under 2. læsning.

 

 

Punkt 2 - RÃ¥dskonklusioner om forberedelse af 12. partskonference under klimakonvention, den 6.-17. november 2006 i Nairobi

Punktet vil blive forelagt til orientering.

 

Formandskabet har sat punktet på dagsordenen med henblik på Rådskonklusioner forud for Klimakonventionens COP 12 og Kyoto-protokollens COP/MOP2 i Nairobi den 6. til den 17. november.

 

Regeringen kan støtte formandskabets udkast til konklusioner - som med udgangspunkt i EU’s målsætning om at den gennemsnitlige globale temperatur ikke må overstige 2 grader – lægger rammerne for EU’s deltagelse i COP’en.

 

For mig er det vigtigt at EU bidrager til at fastholde den fremdrift, der blev skabt sidste år i Montreal både mht. den globale dialog om det fremtidige klimasamarbejde med deltagelse af alle lande inklusiv USA og de store udviklingslande, og mht. det konkrete forhandlingsspor under Kyoto-protokollen om de industrialiserede landes forpligtelser efter 2012. Den aftale, der skal efterfølge Kyoto-protokollen første forpligtelsesperiode skal senest være på plads i 2009, så den kan nå at blive implementeret og være ”i luften” i 2012.

 

Jeg vil aktivt arbejde for, at vi i Nairobi kan få lagt en række byggesten, som er nødvendige for at bringe processen fremad i tide. I den forbindelse er der overordnet set to helt væsentlige elementer:

 

For det første at få afklaret en række udestående spørgsmål i forhold til udviklingslandene, herunder særligt hvordan man kan fremme en konkret tilpasningsindsats i disse lande. Det er i den forbindelse afgørende at vi er lydhøre overfor udviklingslandenes synspunkter, hvis vi skal opnå en positiv dialog, også i forhold til at inddrage udviklingslandene aktivt i forhandlingerne om perioden efter 2012.

 

Vi må have inddraget de mest udviklede udviklingslande yderligere i den globale indsats, da disse som følge af økonomisk fremgang vil bidrage med stadigt stigende emissioner fremover. Gennem en fornuftig indsats kan vi hjælpe til, så udviklingslandene bliver sporet ind på en mere miljøvenlig udviklingsvej. Endeligt er det vigtigt fortsat at presse på overfor USA for en aktiv reduktionsindsats.

 

For det andet må vi holde fast i, at der er en række elementer der skal diskuteres og rammevilkår der skal falde på plads, før der kan blive taget politisk stilling til de enkelte landes konkrete forpligtelser efter 2012. I den forbindelse er det vigtigt at vi i Nairobi får taget ordentlig hul på den proces for review af Kyoto-protokollen der for første gang er officielt på dagsordenen i Nairobi.

 

 

Punkt 3 – Temastrategi om bæredygtig udnyttelse af naturressourcer

RÃ¥dets konklusioner

Punktet vil blive forelagt til orientering.

 

Jeg kan støtte Formandskabets konklusioner, der bakker op om Kommissionens langsigtede strategi for hvordan vi tilvejebringe den viden, som er nødvendig for fremover at kunne nyorientere miljøpolitikken både i EU og internationalt.

 

Jeg er enig i, at vi skal være i stand til, at kunne opstille konkrete målsætninger for en langt mere effektiv udnyttelse af naturressourcerne – ikke kun som vi pt. er i færd med på energiområdet – men for alle de naturlige ressourcer, hvis tilstedeværelse i sidste ende er forudsætningen for en menneskeværdig livsførelse.

 

Konkret viden om de udfordringer vi står overfor er nødvendig for en målrettet miljøteknologisk innovationsindsats og for den afkobling, der skal gennemføres, for at sikre en global økonomisk udvikling, der ikke undergraver naturgrundlaget.

 

Jeg er også enig i, at EU skal presse på for, at der i FN regi etableres et rådgivende videnskabeligt ressourcepanel, der ligesom det internationale klimapanel er i stand til at råbe vagt i gevær og anspore til velovervejede indsatser såvel nationalt som internationalt.

 

Punkt 4 – Forslag til havstrategidirektiv

Dette punkt vil blive præsenteret til orientering.

 

Punktet er sat på dagsordenen for Rådsmødet den 23. oktober 2006 med henblik på politisk drøftelse.

 

Direktivet er et rammedirektiv, der opstiller processuelle rammer for hvordan vi gennem opstillingen af en strategi og et indsatsprogram skal nå det endelige mål, nemlig ”god miljøtilstand” i havet senest i år 2021.

 

Jeg kan støtte den grundlæggende reguleringstilgang i forslaget, som betyder:

§        at medlemslandene forpligter sig til at opstille langsigtede strategier for beskyttelsen af deres havomrÃ¥der

§        at tilrettelæggelsen af forvaltningen af havet sker ud fra en økosystembetragtning, og

§        at dette sker i samarbejde med de lande, som vi deler farvande med.

 

Jeg er også enig i de foreslåede arbejdsprocedurer:

§        udarbejdelse af en tilstandsanalyse,

§        kortlægning af menneskeskabte pÃ¥virkninger

§        fastlæggelse af miljømÃ¥l samt

§        opstilling af overvÃ¥gningsprogram og indsatsprogrammer

 

Der er to ting, der er vigtige for mig. For det første. De standarder, kriterier og parametre, der skal fastsættes som grundlag for at opstille nationale målsætninger for god miljøtilstand i havmiljøet, skal fastlægges efter en politisk beslutning i Rådet og Parlamentet på baggrund af et forslag fra Kommissionen. Subsidiært skal det overlades til medlemslandene selv at fastsætte nationale målsætninger for god miljøtilstand i havmiljøet.

 

Det er ganske enkelt ikke en teknisk/administrativ opgave at fastsætte hvilke standarder, kriterier og parametre, der skal ligge til grund for fastlæggelsen af miljømål. Det er en politisk opgave – naturligvis på baggrund af et oplæg fra den teknisk/administrative ekspertise.

 

For det andet skal Kommissionen ikke have kompetence til at godkende medlemslandenes beskrivelse af god miljøtilstand, miljømål, overvågningsprogrammer og indsatsprogrammer. Kommissionen skal ikke være overdommer. Hvis Kommissionen finder at vi ikke overholder vores forpligtelser, må den anlægge traktatkrænkelsessag mod os. Sådan er det jo normalt, når det drejer sig om implementering af direktiver.

 

Punkt 5 - Rådskonklusioner vedrørende forberedelse af 8. partskonference under Basel konventionen om transport af farligt affald, den 27. november - 1. december 2006 i Nairobi

Punktet forelægges til orientering.

 

Jeg kan støtte formandskabets forslag til konklusioner, som giver os et fælles grundlag for vores deltagelse i partskonferencen under Basel Konventionen her i slutningen af november måned.

 

Jeg er enig i at der bør lægges maksimalt pres på konventionens parter for at ratificere eksportforbuddet, som jo er vedtaget helt tilbage i 1995, så det kan træde i kraft.  Ikke mindst den seneste hændelse med ulovlig dumpning af farligt affald på elfenbenskysten understreger behovet for at få sat en effektiv stopper for eksport af farligt affald til udviklingslandene.

 

Jeg er også enig i at understreger EU´s ønske om, at de igangværende IMO forhandlinger om en miljø- og sundhedsmæssig forsvarlig skrotning af skibe munder ud i bestemmelser som er på niveau med de retningslinier for kontrol mv., der allerede findes under Basel-konventionen og i ILO. Det vigtigt, at IMO forhandlerne drager nytte af den betydelige ekspertise vedr. håndtering af farligt affald, som ligger i Basel konventionsregi.

--o0o--

 

Det sidste punkt er på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) og drejer sig om rådskonklusioner om Kommissionens meddelelse om en skovhandlingsplan.

Punktet vil blive forelagt til orientering.

 

Jeg kan tilslutte mig udkastet til rådskonklusioner, som udtrykker støtte til Kommissionens forslag til en skovhandlingsplan, og hvor Kommissionen og medlemsstaterne sammen og hver for sig inviteres til at fremme implementeringen af handlingsplanen.

 

Jeg er enig i den opstillede fælles vision for skovbruget og skovenes rolle i EU om ”et langsigtet, flersidigt skovbrug, der opfylder nuværende og fremtidige samfundsbehov og støtter skovrelaterede eksistensmuligheder”.

 

Jeg er også enig i handlingsplanens 4 hovedmålsætninger:

·        Forbedret konkurrenceevne

·        Forbedring og beskyttelse af miljøet

·        Bidrage til livskvaliteten

·        Fremme af samordning og kommunikation