J.nr. MST-600-00004

 

 

  

Den 19.12.06

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 50 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål 50

Ministeren bedes kommentere materiale modtaget i forbindelse med deputationen fra Dansk Handel og Service vedr. ftalater i legetøj, jf. MPU alm. del bilag 108. 

 

Svar

Jeg er enig i den faktuelle fremstilling, som branchen har givet af sagen.

 

Jeg har i øvrigt samme synspunkter som branchen både for så vidt angår, at branchen har været villig til at efterleve reglerne, og at det ville være fair, at give branchen en frist 3 måneder til at sælge deres varer i - netop fordi, der ingen sundhedsrisiko er for børnene, hvilket notatet fra Miljøstyrelsen også understreger.

 

Svaret fra Kommissionen viser, som jeg tidligere har anført, at der er forskellig opfattelse af markedsføringsbegrebet i de forskellige medlemslande, hvorfor Kommissionen opfordrede til en pragmatisk løsning. Derfor er det også i tråd med Kommissionens anbefaling, at jeg besluttede at udskyde salgsforbuddet mod ftalatholdigt legetøj i 3 måneder fra den 16. januar til 16. april 2006.