Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 47 stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Spørgsmål 47
Svar
Siden 1999 har alle ftalater i småbørnsartikler og i legetøj til børn op til 3 år været forbudt i Danmark.
Disse regler fastholdes, men reglerne suppleres fra den 16. januar 2007 af EU-regler, som forbyder 6 navngivne ftalater i legetøj til børn op til 14 år. Større børn beskyttes derved også mod udsættelsen for ftalater.
Ifølge 22. ændring af anvendelsesbegrænsningsdirektivet, som indfører reglerne, forbydes markedsføring af legetøj, der indeholder de 6 navngivne ftalater fra den 16. januar 2007. Desuden forbydes det at anvende de 6 ftalater i legetøj.
Fra den 16. januar 2007 er det derfor forbudt at importere legetøj til børn over 3 år med ftalaterne DEHP, DBP og BBP. Ligeledes er det forbudt at anvende de 3 ftalater i legetøj til børn over 3 år. Det samme gælder for ftalaterne DINP, DIDP og DNOP, hvis legetøjet kan komme i munden.
Desuden er det forbudt at sælge legetøj indeholdende de 6 ftalater fra den 16. april 2007.
I forbindelse med implementeringen af reglerne viste det sig, at medlemslandene fortolkede begrebet markedsføring forskelligt, idet der ikke i direktivet findes en definition af begrebet â€markedsføringâ€.
Således forstod nogle lande – herunder Danmark – markedsføring, som forbud mod ethvert salg af det legetøj, som indeholdt de 6 ftalater fra 16. januar 2007, mens andre lande alene forstod markedsføring som et anvendelses- og importforbud. Med denne forståelse kan legetøj med ftalater, der allerede er inden for EU`s grænser den 16. januar 2007, sælges også efter denne dato.
Den forskellige fortolkning gav anledning til stor diskussion, fordi legetøjsbranchen derved havde forskellige vilkår i forskellige lande.
Kommissionen har pÃ¥ grund af den manglende definition af markedsføring i direktivet ikke villet tage stilling til, hvilken forstÃ¥else af markedsføring, der er den rigtige, men lagde op til, at landene løste problemet pragmatisk ved for eksempel at give branchen 3 mÃ¥neder til at sælge varerne.Â
Dette eksempel valgte jeg at følge ved at lægge op til at udskyde salgsforbuddet af legetøj, der indeholder de 6 ftalater fra den 16. januar til 16. april 2007.