J.nr. 001-00312

 

Den 8. oktober 2007

 

 

 

 

 

 

 

 

Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 324 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål 324

"Vil ministeren udsætte de 5 pct. årlige nedskæringer i miljøcentrenes driftsmidler til naturovervågning, ind til det er vist, at der de facto er positive rationaliseringsgevinster at hente i sammenlægningen af miljøcentrene?”

 

Svar

Bevillingerne til natur- og miljøovervågning i miljøcentrene fastlægges årligt under hensyntagen til det generelle effektiviseringskrav for miljøcentrene. Det generelle effektiviseringskrav følger af de økonomiske rammer, der er aftalt i forbindelse med kommunalreformen. Effektiviseringsgevinsterne hentes blandt andet ved at samle opgavevaretagelsen fra 16 amtslige enheder til et statsligt system. Det giver for eksempel mulighed for udnyttelse af fælles it-systemer, mindre administration og bedre muligheder for koordination og planlægning.