J.nr. 001-00312

 

Den 8. oktober 2007

 

 

 

 

 

 

 

 

Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 322 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål 322

"Hvornår forventes samkøringen af miljøcentrenes gamle arbejdsmetoder af være fuldført?”

 

Svar

Allerede inden årsskiftet 2006/07 udarbejdede Miljøministeriet et fælles administrationsgrundlag for de opgaver miljøcentrene skal løse. Administrationsgrundlaget er sammen med andre administrative forskrifter tilgængelige for medarbejderne på centrenes interne net. Samkøringen af gamle arbejdsmetoder var derfor i vidt omfang gennemført allerede ved etableringen af de statslige miljøcentre. Der arbejdes nu videre i grupper og netværk med yderligere at skabe fælles fortolkning og udvikling af administrationsgrundlaget.