Â
	J.nr. MST-501-00052
	Den 28. september 2007

 

 

 

 

 

 

Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 305 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål 305

Vil ministeren aktivt anbefale kommunerne at prioritere indkøb og brug af teknisk udstyr til at måle luftforureningsniveauerne for partikler, tjærestoffer og dioxiner m.v. i forbindelse med klager over lokalt forekommende brænderøg?

 

Svar

Med omkring 600.000 brændeovne og –kedler i Danmark er det en overordentlig vanskelig opgave at overvåge forureningen fra hver enkelt fyringsanlæg.

 

I forbindelse med klagesager over brænderøg kan kommunerne i dag give påbud om, at forureningen nedbringes, såfremt den skønner, at der er tale om væsentlig forurening. Kommunens vurdering baserer sig i dag på en generel vurdering af, om der fyres korrekt, om fyringsanlæg og skorsten er i orden og om røgen kan forlade skorstene uden synlig eller lugtende røgnedslag hos naboer. Kommunen kan endvidere supplere grundlaget for sin vurdering med modelberegninger, der for lave kilder som f.eks. brændeovne, dog er forbundet med væsentlig usikkerhed.

 

Muligheden for at styrke det kommunale tilsyn ved anvendelse af måleudstyr er bestemt værd at overveje. Der er dog en række faldgruber, som man skal være opmærksom på, så anvendelsen af måleudstyr ikke giver falsk tryghed. 

 

Betjenes måleudstyret korrekt? Hvor skal man måle? Hvilke stoffer skal man måle for? Hvordan skelner man mellem baggrundsniveauet, altså den del af forureningen, der kommer langvejs fra med vinden, og det lokale bidrag? Er der andre lokale kilder end brændeovne, f.eks. trafikken? Hvilken af områdets mange brændeovne og –kedler er den skyldige? Hvornår skal man måle? Og over hvor lang tid? Specielt spørgsmålet om varigheden af eventuelle målinger kan være centralt, idet røgens opførsel afhænger utroligt meget af vejr og vind.

 

Dertil kommer spørgsmål omkring anskaffelsespris på måleudstyret, efteruddannelsesbehov af det personale, der skal foretage målingerne osv.

 

Der er altså en række lang uafklarede spørgsmål, der skal afklares inden jeg vil gå ind og anbefale kommunerne eller skorstensfejerne at indkøbe måleudstyr. Endvidere skal vi også se på om der findes mere effektive måder at målrette indsatsen på, f.eks. ved at forbedre den løbende opsamling af den viden, som skorstensfejerne får via deres daglige arbejde ude i de hjem, hvor brændeovnene og –kedlerne er installeret.

 

Som led i den planlagte indsats for at fremme teknologier, der kan medvirke til at nedbringe forureningen fra brændefyring i private hjem, er der bl.a. mulighed for at udvikle og afprøve måleudstyr og registreringssystemer.

 

Miljøstyrelsen vil ud fra resultaterne af eventuelle projekter, der igangsættes i forbindelse hermed, løbende vurdere behov og muligheder for vejlede om anvendelse af måleudstyr som led i det kommunale tilsyn.