J.nr. MST-501-00052

 

Den

 

 

 

 

 

 

 

 

Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 299 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål 299

Vil ministeren redegøre for, hvorfor der i høringsudkastet af 23. april 2007 om Brændeovnsbekendtgørelsen ikke stilles emissionskrav til kulbrinter for brændeovne, når dette er tilfældet for centralvarmekedler?

 

Svar

Den kommende brændeovnsbekendtgørelses emissionskrav for centralvarmekedler er identiske med den skrappeste klasse i den fælleseuropæiske standard for centralvarmekedler, EN 303-5. Denne standard indeholder krav og målemetoder for partikler, kulbrinter og kulilte.

 

For brændeovne indeholder den fælleseuropæiske standard, EN 13240, ikke krav og målemetode for kulbrinter. Den kommende brændeovnsbekendtgørelse introducerer udenom den europæiske standard et krav til partikelemissionen fra brændeovne gennem afprøvning efter norsk eller tysk partikelstandard.

 

Det må forventes, at emissionskravet for partikler indirekte vil medvirke til at nedbringe kulbrinte-emissionerne, da partikler og kulbrinter begge dannes ved ufuldstændig forbrænding ved for lave temperaturer.