J.nr. MST-501-00052

 

Den 28. september 2007

 

 

 

 

 

 

 

 

Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 295 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål 295

Vil ministeren redegøre for, i hvilket omfang dioxinkoncentrationerne, på især kolde vinteraftener med stille vindforhold, når op på sundhedsskadelige niveauer i indåndingszonen i mange boligområder, selv om alle fyringsråd i Miljøstyrelsens "Fyr fornuftigt kampagne" overholdes til punkt og prikke?

 

Svar

DMU teknisk rapport nummer 565 gennemgår de seneste års målinger af dioxinkoncentration i den danske atmosfære. Målingerne viser forhøjet koncentration af dioxin i vintermånederne i luften i områder med mange brændeovne. Disse forhøjede koncentrationer giver dog ikke noget væsentligt bidrag til befolkningens eksponering med dioxin, og niveauerne når på ingen måde sundhedsskadelige niveauer i indåndingszonen.

 

Som anført i tidligere besvarelser udgør dioxin en svært nedbrydelig stofgruppe, der opkoncentreres i fødekæden, og den væsentlige eksponering sker igennem indtag af fødevarer.

 

Det daglige dioxinindtag for danskerne vurderes at ligge imellem 0,8 og 1,1 pg/kg kropsvægt/dag svarende til mellem 56 og 77 pg/dag og 21 og 28 ng/år for en person på 70 kg (pg = 10-12 g = 0,000.000.000.001 gram, ng = 10-9 g = 0,000.000.001 gram).

 

Til sammenligning var den gennemsnitlige eksponering fra luftbåren dioxin ubetydelig. I Fredensborg og København var den årlige gennemsnitlige koncentration i luften ca. 20 fg/m3 (fg = 10-15 g = 0,000.000.000.000.001 gram). Dette anses for at være et baggrundsniveau, der især skyldes transport af dioxin fra fjerntliggende kilder. I Gundsømagle er der blevet målt en forhøjet koncentration, som tilskrives lokale brændeovne. Den højeste koncentration målt over en måned var 180 fg/m3, mens koncentration i gennemsnit over vinterhalvåret lå på 61 fg/m3. En ekstra eksponering 41 fg/m3 over hele vinterhalvåret giver et optag på 0,15 ng/år, når der regnes med 100 % optag, en indånding på 20 m3 om dagen og uden reduktion for at man opholder sig indendørs det meste af tiden. Dette er ca. 0,6 % (!) af den samlede årlige eksponering på mellem 21 og 28 ng/år.

 

Det kan således konkluderes blandt andet på baggrund af Miljøstyrelsens beregninger (jf. ovenfor), at lokalt forhøjede koncentrationer af dioxin i luften kun giver et ubetydeligt bidrag til danskernes eksponering med dioxin og ikke udgør et lokalt sundhedsproblem, men skal ses i forhold til en generel belastning af miljøet med ophobning i fødekæden til følge.

 

En indsats i forhold til brændeovne ville således ikke være berettiget, hvis begrundelsen alene var at forhindre, at befolkningen i områder med mange brændeovne udsættes for dioxin direkte via luften. 

 

Hovedbegrundelsen for indsatsen for at nedbringe forureningen fra brændeovne og -kedler er i stedet ønsket om at reducere partikelemissionen, både for at nedbringe den lokale luftforurening, men også for at nedbringe bidraget til den regionale luftforurening.

 

I den forbindelse vil der for en del af de iværksatte tiltag samtidig ske en reduktion i dioxin-emissionen, hvilket er godt i forhold til at reducere ophobningen i fødekæden.