J.nr. SNS-001-00180

 

 

  

Den 8. december 2006

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 29 stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål 29

Vil ministeren gøre rede for de procedurer, som ministerierne og andre offentlige myndigheder følger i forbindelse med eksempelvis seismiske undersøgelser for at sikre sig, at eksempelvis relevante styrelser under Miljøministeriet høres i god tid, før der træffes afgørelser af andre offentlige myndigheder om sprængninger eller andre støjende aktiviteter?     

 

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, der har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:

 

”Gennemførelse af seismiske undersøgelser af undergrunden kræver, at der indhentes en tilladelse til disse efter bestemmelserne i undergrundsloven. I forbindelse med Energistyrelsens behandling af ansøgninger herom, er der en høringsprocedure, hvor Fiskeridirektoratet og Forsvarsministeriet bliver bedt om kommentarer til de foreslåede aktiviteter.

 

Langt de fleste seismiske undersøgelser finder sted i den centrale del af Nordsøen, hvor interessen for efterforskning efter olie og gas er størst. Undersøgelserne, som Geologisk Institut ved Københavns Universitet har gennemført med blandt andet sprængninger i de indre danske farvande, er af forskningsmæssig karakter. Ved disse undersøgelser er der anvendt en anden type lydkilde - sprængning med dynamit - end ved de undersøgelser, der foregår i forbindelse med efterforskning af olie og gas i Nordsøen, hvor der anvendes såkaldte airguns. Ved anvendelsen af airguns foretages der en betydeligt mindre energiudladning end ved sprængning med dynamit.

 

Geologisk Institut gennemførte i 2004 seismiske undersøgelser, der havde samme karakter som de netop gennemførte undersøgelser. I den forbindelse drøftede Energistyrelsen med Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Miljøundersøgelser, hvorledes sådanne undersøgelser konkret kunne tilrettelægges med henblik på beskyttelse af marine pattedyr. Der var enighed om at gennemføre en procedure, hvor der i en ½ time forud for de store sprængninger skal detoneres mindre ladninger for at skræmme havpattedyr væk fra området inden selve den seismiske sprængning. De i efteråret 2006 gennemførte undersøgelser er tilrettelagt og gennemført på samme måde”.

 

Jeg har endvidere forelagt spørgsmålet for Forsvarsministeriet, der har oplyst følgende, som jeg tillige kan henholde mig til:

 

”Forsvarskommandoen har oplyst, at forsvarets sprængninger til søs opdeles i to kategorier: Planlagte sprængninger og ikke-planlagte sprængninger.

 

Planlagte sprængninger foretages i forbindelse med øvelses- og uddannelsesvirksomhed. Når en enhed under Søværnets Operative Kommando ønsker at foretage en undervandssprængning, fremsender enheden en anmodning herom til Søværnets Operative Kommando indeholdende bl.a. den ønskede position for sprængningen. Søværnets Operative Kommando videresender anmodningen til Søværnets Minørtjeneste, der afgiver anbefaling om brugen af det ønskede område. Anbefalingen sker på baggrund af en række høringer hos lokale fiskeriforeninger om forekomsten af eventuelt følsomt fiskeri, Telestyrelsen vedrørende forekomsten af undersøiske telekabler, samt Dansk Olie og Naturgas (nu: Dong Energy) om forekomsten af undersøiske olie- og gasledninger. Anbefalingen gives derudover på baggrund af Minørtjenestens detailkendskab til ammunitionsdumpningsområder og minefelter hidrørende fra Anden Verdenskrig, følsomt fiskeri, geologiske forhold, samt naturbeskyttede områder herunder eksempelvis sælreservater. Herefter gives der evt. tilladelse til sprængningen i det ønskede område, alternativt anvises en anden position.

 

Udførelse af sprængninger sker i overensstemmelse med retningslinierne i ”Agreement on the Conservation of Small Cetaceans of the Baltic and North Seas” af 31. marts 1992 (ASCOBANS), som bl.a. foreskriver, at der 30 min før sprængning foretages visuel afsøgning af havoverfladen for pattedyr. Sprængningen afbrydes, hvis der observeres havpattedyr. Der iværksættes samtidig skræmmeforanstaltninger. Endvidere foreskrives, at der henholdsvis 15, 10 og 5 min. før sprængning foretages mindre sprængninger, hvor landningsmængden langsomt øges til 100 gram.

 

Ikke-planlagte sprængninger omfatter funden ammunition, der er til fare for omgivelserne. I disse tilfælde følges ovenstående retningslinier i videst muligt omfang. Ueksploderet ammunition kan dog være følsomt eller ustabilt, hvorfor det i visse tilfælde kan være forbundet med risici at flytte ammunitionen eller foretage de nævnte mindre forudgående sprængninger grundet risikoen for en kædereaktion. Det kan derfor være nødvendigt af hensyn til personsikkerheden eksempelvis at bortsprænge ammunitionen på positionen og evt. undlade mindre sprængninger forud for den egentlige sprængning.”