Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 289 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Spørgsmål 289
NOVANAs naturtypeprogram er under fortsat opbygning, og der er med 2007-tilpasningen sket den indholdsmæssige udbygning, som blev aftalt ved NOVANA-programmets start.
Ved 2007-tilpasningen er der ikke ændret ved overvågningshyppigheden i naturovervågningen (det terrestriske delprogram). Til gengæld er netop naturovervågningen i 2007 udvidet til også at omfatte skovnaturtyper efter habitatdirektivet og småbiotoper i landskabet som sådan.
Det statslige overvågningsprogram vil løbende blive fokuseret og omprioriteret i forhold til udviklingen i overvågningsbehovene. Der skal i 2008 og 2009 udarbejdes Natura 2000-planer. Når naturplanerne er klar, skal et nyt overvågningsprogram, der er tilpasset planerne også ligge klar. Fra 2010 skal overvågningen fokuseres på at følge effekter af planerne samt udviklingen i områder, hvor der er risiko for ikke at nå målene.