J.nr. SNS-001-00180

 

 

  

Den 8. december 2006

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 25 stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål 25

Vil ministeren oplyse, om habitatdirektivets artikel 12 indebærer en forpligtelse for Danmark i hele det naturlige udbredelsesområde for marsvin i danske farvande til at ”indføre en streng beskyttelsesordning”, herunder forbud mod ”forsætlig forstyrrelse, i særdeleshed i perioder, hvor dyrene yngler, udviser yngelpleje, overvintrer eller vandrer”?     

 

Svar

Jeg kan oplyse, at medlemslandene efter habitatdirektivets artikel 12 skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for dyrearter på habitatdirektivets bilag IV med forbud mod bl.a. forsætlige forstyrrelser som citeret i spørgsmålet. Marsvin er optaget på direktivets bilag IV.

 

Som det fremgår af svaret på spørgsmål 26 har der over de seneste år pågået et arbejde i EU-regi med at afdække rækkevidden af artikel 12, og Europa-Kommissionen forventes inden udgangen af 2006 at offentliggøre en vejledning til fortolkning heraf.