Â	J.nr. MST-703-00008
 Â	Den 27. juli 2007
Â

 

 

 

 

 

 

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 233 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål 233 (alm. del)

"Vil ministeren foretage en økonomisk beregning af de årlige udgifter ved behandling af slam ved anvendelse af de forskellige teknologier, samt de økonomiske konsekvenser for stat, kommuner, landbruget m.v. ved 100 pct. valg af de enkelte alternativer og relevante kombinationer?"

 

Svar

Med reference til DTU’s livscyklus screening jf. svar på spørgsmål nr. 231 (alm. del) er vurderingen i rapporten, at omkostningerne ved slutdisponering af spildevandsslam i forhold til carbogritproduktion, forbrænding, kompostering og direkte udbringning på landbrugsjord varierer efter lokale forhold som f.eks. transportafstande og afsætningsmuligheder. Rapporten opgør omkostningerne ved de fire slutdisponeringer til at være:

 

Slutdisponering	Omkostninger (kr/ton 20-30% tørstof)
Udbringning på landbrugsjord	350-375
Kompostering og anvendelse på landbrugsjord	350-650
Carbogritproduktion	350-600
Forbrænding	450-650

 

Miljøstyrelsen foretog i 2001 en undersøgelse af, hvilke konsekvenser et forbud mod genanvendelse af spildevandsslam på landbrugsjord ville have for samfundsøkonomi, virksomhedsøkonomi og provenu. Miljøstyrelsen vurderede i 2001 priserne til forskellige slamhåndteringsmetoder til at være:

 

Slutdisponering	Omkostninger (kr/ton 20-30% tørstof)
Udbringning på landbrugsjord	300
Mineralisering	300
Carbogritproduktion	500, heraf reduceret affaldsafgift
Forbrænding	700, heraf 330 affaldsafgift
Aalborg Portland	700, heraf reduceret affaldsafgift
Deponering	800, heraf 375 affaldsafgift

 

På baggrund af undersøgelsen vurderede Miljøstyrelsen, at landbruget ville miste en fortjeneste ved at modtage slam på ca. 100 mio. kr., samt en gødningsværdi på ca. 40 mio. kr. Den samfundsmæssige udgift til slamhåndtering vil stige mellem 65 og 100 % fra 200 mio. kr. til mellem 330 og 410 mio. kr. Samlet set vil staten få et øget provenu, kommunerne en øget udgift og landmændene vil miste indtjeningen. Kommunernes ekstraudgift vurderes til at være i størrelsesordnen 30 kr. pr. år. pr. husstand.