Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 22 stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Spørgsmål 22     
Svar
Jeg har spurgt Danmarks Miljøundersøgelser, som har oplyst følgende, hvortil jeg kan henvise:
†Der kendes fra danske farvande ikke tilfælde, hvor strandinger eller akutte dødsfald af hvaler kan forbindes entydigt til en påvirkning af kraftig undervandslyd, således som det er beskrevet i f.eks. Bahamas-strandingen nævnt i svaret til foregående spørgsmål. Der er således ikke DMU bekendt beskrevet skader på dødfundne hvaler i Danmark, der kan forklares opstået som direkte følge af eksplosionstraumer.
Som beskrevet i svaret pÃ¥ foregÃ¥ende spørgsmÃ¥l, er det overordentligt vanskeligt at pÃ¥vise sammenhænge mellem akustiske begivenheder og hvalstrandinger. I de fleste tilfælde vil det være en systematisk udelukkelse af øvrige forklaringer pÃ¥ en usædvanlig begivenhed, der gør at man kan konkludere en sandsynlig forbindelse til den akustiske pÃ¥virkning. Indenfor de seneste Ã¥r er der kendskab til én usædvanlig begivenhed, hvor man pÃ¥ forhÃ¥nd ikke kan afvise at eksponering til kraftig undervandslyd kan have spillet en rolle. Det drejer sig om den usædvanlige massestranding af omkring 70 marsvin pÃ¥ kysten ved Klitmøller indenfor fÃ¥ dage i april 2005. Disse strandinger skete umiddelbart før en større NATO-flÃ¥deøvelse startede i Skagerrak og Kattegat. Det kan ikke for nuværende afvises, at flÃ¥defartøjerne, der inden øvelsens start opholdt sig i Skagerrak, kan have gennemført test af sonarudstyr mm., som kan have forÃ¥rsaget massestrandingen. Det vides, at flÃ¥defartøjer havde ubÃ¥dssonar ombord. Der var imidlertid andre usædvanlige forhold omkring strandingen. Mange af de dødfundne, strandede dyr viste tegn pÃ¥ at være druknet i nedgarn, men dette kan i sig selv ikke udelukke, at en lydpÃ¥virkning har været Ã¥rsagen til, at dyrene er gÃ¥et i garnene.â€