J.nr. SNS-001-00180

 

 

  

Den 8. december 2006

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 22 stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål 22     

Vil ministeren i den forbindelse oplyse, om der er eller har været anledning til at mistænke eller nærmere vurdere, om særlige støjbelastninger i Danmark kan have medført hvalstrandinger eller akutte dødsfald blandt hvaler?

 

Svar

Jeg har spurgt Danmarks Miljøundersøgelser, som har oplyst følgende, hvortil jeg kan henvise:

” Der kendes fra danske farvande ikke tilfælde, hvor strandinger eller akutte dødsfald af hvaler kan forbindes entydigt til en påvirkning af kraftig undervandslyd, således som det er beskrevet i f.eks. Bahamas-strandingen nævnt i svaret til foregående spørgsmål. Der er således ikke DMU bekendt beskrevet skader på dødfundne hvaler i Danmark, der kan forklares opstået som direkte følge af eksplosionstraumer.

Som beskrevet i svaret på foregående spørgsmål, er det overordentligt vanskeligt at påvise sammenhænge mellem akustiske begivenheder og hvalstrandinger. I de fleste tilfælde vil det være en systematisk udelukkelse af øvrige forklaringer på en usædvanlig begivenhed, der gør at man kan konkludere en sandsynlig forbindelse til den akustiske påvirkning. Indenfor de seneste år er der kendskab til én usædvanlig begivenhed, hvor man på forhånd ikke kan afvise at eksponering til kraftig undervandslyd kan have spillet en rolle. Det drejer sig om den usædvanlige massestranding af omkring 70 marsvin på kysten ved Klitmøller indenfor få dage i april 2005. Disse strandinger skete umiddelbart før en større NATO-flådeøvelse startede i Skagerrak og Kattegat. Det kan ikke for nuværende afvises, at flådefartøjerne, der inden øvelsens start opholdt sig i Skagerrak, kan have gennemført test af sonarudstyr mm., som kan have forårsaget massestrandingen. Det vides, at flådefartøjer havde ubådssonar ombord. Der var imidlertid andre usædvanlige forhold omkring strandingen. Mange af de dødfundne, strandede dyr viste tegn på at være druknet i nedgarn, men dette kan i sig selv ikke udelukke, at en lydpåvirkning har været årsagen til, at dyrene er gået i garnene.”