J.nr. CFK-002-00028

 

 

  

Den 27. juli 2007

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 218 stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål 218

”Vil ministeren redegøre for konsekvenserne af at reducere antallet af bo-ringsfiltre og reducere overvågningsfrekvensen i andre i kontrollen af grund-vandet?”

 

Svar

Jeg mener ikke, at reduktionen i antallet af boringsfiltre og overvågningsfre-kvenser er et problem, hverken i forhold til at leve op til forpligtelserne i EU’s vandrammedirektiv eller i forhold til overvågningens andre formål.

 

Generelt gælder, at når frekvenserne reduceres til længere tidsintervaller og antallet af målepunkter falder, vil det tage længere tid at dokumentere udvik-lingen i miljøtilstanden eller effekten af miljøindsatsen, med samme statisti-ske sikkerhed som før.

 

Det er derfor vigtigt at reduktionen i overvågningen særligt er sket i det dybe grundvand, hvor man ud fra de tidligere overvågningsresultater har fundet dels, at grundvandet ikke indeholder forurenende stoffer som udgør et pro-blem, og dels at udviklingen i grundvandets kemiske sammensætning sker meget langsomt.

 

Endelig vil jeg nævne, at vi med det nye overvågningsprogram, DEVANO, fokuserer på de øvre grundvandsmagasiner, som har stor betydning for vandløb og den våde natur.