J.nr. CFK-002-00028

 

Den 27. juli 2007

 

 

 

 

 

 

 

 

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 217 stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

 

 

Spørgsmål 217

”Vil ministeren redegøre for, hvordan tilpasningen af OSPAR og HELCOM til EU's habitatdirektiv og vandrammedirektiv vil føre til, at der stilles færre krav til overvågningen af miljø- og natur?”

 

Svar

Vandrammedirektivets kystvandsovervågning indgår som grundlag for revisionen af den tilsvarende overvågning i HELCOM og OSPAR. Det betyder, at konventionerne i høj grad vil tilpasse deres overvågning til direktiverne.

 

For de åbne havområder stilles der ikke for nærværende krav til overvågning af biologiske forhold og næringsstoffer i EU direktiver. Der pågår i disse år et arbejde i EU i forhold til en marin strategi, der bl.a. vil indebære anbefalinger om overvågning.