|
|
|
|
|
|
|
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 216 stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Spørgsmål 216
â€Kan ministeren bekræfte, at nedskæringerne pÃ¥ overvÃ¥gningen af danske fjord- og havomrÃ¥der betyder, at Danmark i endnu mindre omfang end tidligere overholder konventionerne for Nordsøen (OSPAR) og Østersøen (HELCOM)?â€
Svar
Danmark lægger fortsat stor vægt på internationalt samarbejde. Det internationale samarbejde i konventionerne er i disse år under forandring i lyset af arbejdet i EU og målrettes EU’s vandrammedirektiv, habitatdirektiv, fuglebeskyttelsesdirektivet og det kommende havstrategidirektiv.
Overvågning af det danske havmiljø finder først og fremmest sted i NOVANA. Efter omlægningen af overvågning vil der fortsat være mangler i forhold til de anbefalinger, de marine konventioner giver om overvågning, idet det reviderede program er tilrettelagt, så opfyldelse af krav i EU direktiver og de nationale videnbehov har højest prioritet. Men da konventionernes anbefalinger til overvågning som nævnt ovenfor er under tilpasning til EU-direktivernes krav vurderes dette at være af mindre betydning.