Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 200 stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Spørgsmål 200
â€Hvordan vil ministeren sikre, at der er de fornødne ressourcer til at udarbejde vand- og Natura-2000 planer i Ã¥rene 2008 og 2009, uden at dette gÃ¥r ud over de øvrige opgaver i forbindelse med miljø- og naturovervÃ¥gning?â€
Svar
Overvågning og indsatsplanlægning hører tæt sammen. Planlægningsindsatsen og overvågningsindsatsen skal derfor integreres mest muligt. Dette sker i den 6-årige plancyklus, der er for vand- og Natura-2000 planerne. I praksis vil det betyde, at intensive overvågningsaktiviteter fortsat gennemføres årligt, mens den mere ekstensive overvågning (med større tidsintervaller) hovedsageligt gennemføres i begyndelsen af en planperiode.
De første vand- og Natura 2000-planer skal foreligge i 2009. Derfor er der i 2007 i det decentrale overvågningsprogram DEVANO fokus på at fastslå miljøtilstanden i vandområder, der er særlig truede eller som er i risiko for ikke at leve op til miljømålene i vandrammedirektivet. Samtidig fokuserer undersøgelsesovervågningen på at styrke videngrundlaget, så det kan indgå i udarbejdelsen af disse første vand- og Natura 2000 planer.
I 2008 skal udkast til planerne foreligge og i 2009 foreligger de endelige planer. Derfor vil der i 2008 og 2009 være fokus på at gennemføre en grundlæggende årlig overvågning og samtidig fokus på at udarbejde planer på baggrund af den hidtil indsamlede viden.