Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 2 stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Spørgsmål nr. 2
Svar
Nej, det gør jeg ikke.
Omstændighederne har ændret sig siden Danmark ratificerede CITES i 1977 bl.a. ved at en række hvalarter er blevet omfattet af CITES. Dette har betydet stor international opmærksomhed i forbindelse med Færøernes i øvrigt lovlige import af vågehvalkød fra Norge og Island.
Det gælder imidlertid stadig, at CITES først vil finde anvendelse på Færøerne, når de færøske myndigheder har gennemført den fornødne lovgivning.
Jeg beklager, at dette endnu ikke er sket, men det er alene Færøerne, som kan træffe beslutningen om at blive omfattet af CITES.
Jeg har gentagne gange rejst spørgsmålet over for Færøerne, senest ved telefonisk samtale med lagmand Jóannes Eidesgård den 6. november 2006, hvor Jóannes Eidesgård gav udtryk for hensigt om at sondere den nuværende politiske holdning til sagen.