|
|
|
|
|
|
MST-405-00015 |
|
|
|
|
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 190 stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Spørgsmål 190
Hvad vil ministeren gøre ved efterladte skibe i danske farvande, hvor mange fjorde skæmmes af skibsvrag, som er forladt?
Svar
Generelt er det vigtigt at være opmærksom på, at selv om et skib er blevet til et vrag, tilhører det fortsat ejeren af skibet. Myndighederne kan derfor ikke umiddelbart fjerne vraget med mindre det for eksempel udgør en fare for miljøet, kystbeskyttelsen eller sejladssikkerheden.
Forsvarsministeriet overtog i 1999 Miljøministeriets kompetencer for så vidt angår den statslige maritime miljøovervågning og håndhævelse af regler vedrørende olie- og kemikalieforurening af havet og de kystnære dele af søterritoriet. Såfremt der er en særlig risiko for olie- eller kemikalieforurening kan Forsvarsministeriet/Søværnets Operative Kommando derfor træffe de nødvendige foranstaltninger for så vidt angår havet og de kystnære dele af søterritoriet jf. havmiljølovens bestemmelser.