J.nr. SNS-401-00733

 

 

  

Den 29.maj 2007

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 172 og 173 (Alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål 172

Vil ministeren kommentere artiklen i JydskeVestkysten Esbjerg den

28. april 2007: “Vådområde ved Sneum Å droppes efter lodsejernej”, hvori det fremgår at vådområdeprojektet ved Sneum Å officielt er stoppet?

 

Svar

Det er korrekt, at der er en enkelt lodsejer, der ikke umiddelbart ønsker at indgå i projektet. Men projektet er ikke opgivet, som det fremgår i JydskeVestkysten, idet der fortsat forhandles og søges nye muligheder.

  

   

Spørgsmål 173

Vil ministeren tage initiativer, der sikrer, at én enkelt lodsejers modstand ikke forhindrer gennemførslen af vådområdeprojektet ved Sneum Å, der er en central del af Snæbelprojektet (Danmarks største naturgenopretningsprojekt siden Skjern Å), samt en del af udmøntningen af Vandmiljøplan II?

 

Svar

Udgangspunktet for gennemførelse af VMP II-projekter er frivillig medvirken fra de involverede lodsejere. Undtagelsesvist kan der i forbindelse med helt centrale projekter, hvor det på grund af modstand fra en enkelt eller få lodsejere ikke er muligt at gennemføre et større projekt, på lægges rådighedsindskrænkninger eller anvendes ekspropriation. 

Jeg vil afvente resultatet af de forhandlinger, der foregår, og har fortsat stor tiltro til, at der vil blive fundet en løsning.