J.nr.

 

 

  

Den 30.april 2007

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 139 stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål

Vil ministeren på baggrund af omtalen i bl.a. dagbladet Information den 13. marts 2007 af de mulige sundhedsskadelige effekter af den gensplejsede majs, MON 863, redegøre for godkendelsesproceduren og beslutningsprocessen for genmodificerede produkter, herunder hvilke muligheder ministeren har for at gribe ind?

     

 

Svar

For så vidt angår godkendelsesproceduren og beslutningsprocessen for genmodificerede produkter skal jeg henvise til notat om de gældende regler for procedurer og offentlighed oversendt til udvalget dateret den 26. april 2006.  

 

Udsætningsdirektivet indeholder også en beskyttelsesklausul som giver medlemslandene mulighed for midlertidigt at begrænse eller forbyde brug og/eller salg af en GMO på sit område. Betingelserne for at indføre et sådant forbud eller begrænse anvendelsen er at medlemslandet - som følge af at der er fremkommet nye eller supplerende oplysninger - har begrundet formodning om, at GMO’en udgør en risiko for menneskers sundhed eller miljøet.

 

For så vidt angår mulige sundhedsskadelige effekter skal jeg henvise til mit svar på spørgsmål 140.