|
Departementet |
J.nr. ODE-001-00239 |
|
|
|
|
|
|
|
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 137 alm. del, stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Spørgsmål 137
â€Vil ministeren redegøre for de seismiske mÃ¥linger og jordbundsundersøgelser, der er foretaget i forbindelse med og som konsekvens af katastrofen i Seest den 3. november 2004 og indtil dato ?â€
Svar
Vejle Amt gennemførte jordbundsundersøgelser i beboelsesomrÃ¥det op til fyrværkerifabrikken i dagene efter katastrofen. Resultaterne er offentliggjort i rapporten â€Fyrværkerikatastrofen i Seest – redegørelse for Vejle Amts indsatsâ€, februar 2005.
Konklusionen på jordbundsundersøgelserne er, at jordprøver i beboelsesområdet op til fyrværkerifabrikken har vist, at der ikke er sket en jordforurening som følge af nedfald fra fyrværkeri.
Der er taget 33 prøver i den del af beboelsesområdet, hvor der er sket nedfald af fyrværkeri- og bygningsdele. Prøverne er taget i havebede i dybderne 0-2 cm og 15 cm.
Kolding Kommune anmodede den 11. november 2004 Vejle Amt om at udføre supplerende undersøgelser i den del af Kolding by, hvor røgfanen drev over. Amtet afviste, at der kunne være sket en jordforurening i øvrige dele af Kolding by, og embedslægen fastslog, at der med de foreliggende oplysninger ikke er grundlag for at antage, at der er en sundhedsmæssig betydende forurening i øvrige dele af Kolding by.
På foranledning af fyrværkerifabrikkens forsikringsselskab gennemførte Dansk Miljørådgivning en undersøgelse af jordprøver på fyrværkerifabrikkens ejendomme. Undersøgelsen blev lavet i samråd med Kolding Kommune og Vejle Amt. På de arealer, hvor der lå mest aske efter branden, var der en forurening af cadmium og kobber i overfladejorden (0-0,05 m). Fyrværkerigrunden er ryddet og den forurenede jord er fjernet. Grunden er derfor ikke kortlagt efter jordforureningsloven.
Endelig har Kolding Kommune med hjælp fra Dansk Miljørådgivning gennemført en forureningsundersøgelse i hele industriområdet (geotekniske undersøgelser og forureningsundersøgelse). Undersøgelserne skal danne baggrund for udviklingsmulighederne og eventuel ny arealanvendelse i industriområdet. Undersøgelsen retter sig ikke mod fyrværkerikatastrofen, da grunden er oprenset, men området er gammelt industriområde, hvor der bl.a. har ligget et teglværk og et slamsugerfirma.