Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalget

Christiansborg

1240  København K

Dato             16. april 2007

J nr.             004-U12-2

  

 

Miljø- og Planlægningsudvalget har i brev af 14. marts stillet mig følgende spørgsmål 133 (MPU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

 

 

Spørgsmål nr. 133:

 

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 23. februar 2007 fra Applus+ Bilsyn vedrørende EU rapport om væsentlige miljøforbedringer gennem hyppigere bilsyn, jf. alm. del – bilag 290.

 

 

Svar:

 

Det er en interessant rapport, som Kommissionen har fået udarbejdet af CITA (den internationale organisation for virksomheder autoriseret til at udføre syn af biler). Rapporten omhandler både forhold om miljø- og færdselssikkerhed.

Angående miljøforhold er det umiddelbart tvivlsomt, om der er væsentlige gevinster. I rapporten nævnes, at der i Danmark kan spares 1,3 mio. liter benzin, hvilket lyder af meget, men det udgør kun 0,05 % af det samlede benzinforbrug i Danmark.

Det afgørende er derfor de færdselssikkerhedsmæssige effekter, hvor Færdselsstyrelsen har igangsat en nærmere analyse på baggrund af rapporten, herunder også en nærmere vurdering af miljøeffekterne. 

Når der er foretaget en nærmere vurdering af rapporten, vil jeg vende tilbage med nærmere oplysninger om, hvorledes jeg stiller mig til rapportens anbefalinger.

Med venlig hilsen

 

 

Flemming Hansen