Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 114 stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Spørgsmål      
Vil ministeren oplyse, hvordan REACH-reguleringen bør omformuleres, hvis der skal tages fuld højde for kombinationseffekten, og hvad bør resultatet af Danmarks Tekniske Universitets undersøgelser betyde for udviklingen og vedtagelsen af testmetoder for hormonforstyrrende stoffer, jf. artiklerne i Ingeniøren den 23. februar 2007 om hormonstoffer?
Svar
Umiddelbart mener jeg ikke, at der er behov for at
ændre REACH som sådan for at tage højde for kombinationseffekten. Først og
fremmest har vi brug for, at de mange tusinde stoffer, som er på markedet, og
som vi i dag har meget lidt viden om, bliver registreret, så vi helt generelt
forbedrer vores viden om stoffernes egenskaber og om de forholdsregler, som er
nødvendige for at undgå skader på mennesker og miljø.
I det omfang ny viden peger på, at bestemte stoffer har kombinationseffekter, så vil det være af høj prioritet for myndighederne at udsætte disse stoffer for en nøjere vurdering og om nødvendigt regulere deres anvendelse, enten ved forbud og anvendelsesbegrænsning eller ved at kræve, at brugen af sådanne stoffer skal godkendes.
Hvis vi på sigt kan udlede en generel forståelse af, hvordan stoffer virker i kombination, så kan vi også kræve, at industrien tager højde for de samlede effekter af de stoffer, som de enkelte virksomheder bruger i kombination i deres produkter - for eksempel ved at bruge større sikkerhedsfaktorer.
En sådan mere generel forståelse af hormonforstyrrende stoffers kombinationseffekter vil være et godt argument for at ændre informations- og testkravene i REACH, men det kræver, at nye testmetoder er egnede til at forudsige de enkelte stoffers potentiale for at virke i kombination med andre stoffer. Det kunne fx være krav om test for en bestemt type hormonforstyrrende egenskab, hvis vi generelt ved, at stoffer med denne type egenskaber fører til kombinationseffekter. Derfor bør målet for metodeudviklingen i de kommende år være at udlede sådanne generelle sammenhænge.
Vores viden fra brug af testmetoder for de enkelte kemiske stoffer kan bruges til at opstille andre modeller, fx computermodeller som (Q)SARs, der på en hurtig og billig måde kan forudsige kemiske stoffers egenskaber. Viden fra testning af de enkelte kemiske stoffer kan også bruges til arbejdet med udvikling af computermodeller, der kan forudsige kombinationseffekter af kemikalier. Der pågår i øjeblikket udviklingsarbejde inden for disse områder. I stedet for udvikling af nye testmetoder for kombinationseffekter, hvilket i praksis er umuligt, bør arbejdet fremover koncentreres om at opstille modeller, der - ved at kombinere al den viden vi har om enkeltstofferne - kan forudsige, hvilke effekter en kombination af stofferne kan føre til.
REACH tager allerede højde for, at vi ikke har tilstrækkelig viden om hormonforstyrrende stoffer. Derfor indgår det i REACH, at det om 6 år skal vurderes i forbindelse med godkendelsesordningen, om de hormonforstyrrende stoffer hører til den gruppe af stoffer, der altid skal substitueres, hvis der findes egnede alternativer.