Â	J.nr. SNS 201-00064
 Â	Den 6/3-07
Â

 

 

 

 

 

 

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 103 stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål

Vil ministeren i relevante internationale fora rejse spørgsmålet om at standse ødelæggelse af mangroven på grund af rejeopdræt samt overgang til mere bæredygtige produktionsformer?

 

Svar

Danmark lægger stor vægt på det internationale miljøarbejde, der sigter mod at fremme beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af naturresurser og deres biologiske mangfoldighed herunder mangroveskovene.

 

Jeg er meget opmærksom på mangrovens værdi, og på den negative betydning rejefarme har på mangrovens udbredelse. Ifølge FN’s landbrugs- og fødevareorganisation (FAO) er cirka 20% af mangroveskovenes oprindelige areal forsvundet over de sidste 25 år, blandt andet som følge af etablering og udvidelse af rejefarme i kystområderne. I nogle områder er tallene væsentlig højere.

 

Mangrovens økologiske og fysiske betydning er anerkendt i beslutninger under mange af de internationale miljøfora, hvor Danmark deltager. Det gælder Biodiversitetskonventionen (CBD), Ramsarkonventionen om bevaring af verdens vådområder, FN’s skovforum (UNFF), og den internationale organisation for tropisk tømmer (ITTO).

 

Særligt relevant i forhold til mangroveskovene er; det udvidede arbejds­pro­gram for skovenes biologiske mangfoldighed under CBD, det reviderede arbejdsprogram for Hav- og Kystzoneforvaltning, og de i 2006 vedtagne mål og delmål for disse arbejdsprogrammers bidrag til den globale målsætning om væsentligt at reducere tabet af biodiversitet i 2010. Her er der bl.a. vedtaget mål om; effektivt at beskytte mangrove og andre sårbare områder langs kysterne, at fiskeriprodukter skal komme fra bæredygtigt forvaltede kilder, og at akvakultur skal drives under hensyn til beskyttelse af biologisk mangfoldighed og social lighed.

 

Ramsarkonventionen har anerkendt, at der foregår ikke bæredygtig udnyttelse af naturen ved omdannelse af mangrove til akvakultur. Lande med mangrove opfordres til at dæmme op for denne ødelæggelse, og udpege beskyttede områder, der rummer mangrove.

 

Tsunamikatastrofen i 2004 gav fornyet opmærksomhed om mangroveskovens værdi, idet flodbølgen slog mindre hårdt i kystområderne, hvor mangroven var bevaret end i kystområderne, som lå ubeskyttede hen, og hvor folk var bosiddende tættere på kysten.

 

Danmark har fuldt ud støttet internationale vedtagelser, som skal medvirke til at stoppe tilbagegangen i mangroveskoven og vil arbejde for, at emnet forbliver højt på den internationale dagsorden bl.a. i forbindelse med revision af Biodiversitetskonventionens arbejdsprogram for skovenes biologiske mangfoldighed i 2008. 

 

Som det også fremgår af svaret på spørgsmål 101, har Danmark tillige adresseret udvikling af akvakulturdyrkning i flere programmer og projekter under Danmarks bilaterale miljø- og udviklingssamarbejde.