J.nr. SNS 201-00064

 

 

  

Den 6/3-07

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 101 stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvilke ændringer der skal til, for at omstille rejeproduktionen til en mere bæredygtig produktion?

     

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Udenrigsministeriet, som har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:

 

”Kinarejer (normalt arten Penaeus monodon) opdrættes udbredt, primært i den tropiske zone i lande som f.eks. Kina, Thailand, Vietnam, Indonesien og Bangladesh. Andre rejearter af slægten Penaeus opdrættes også og vinder efterhånden forøget indpas.

 

Vedrørende bæredygtighed og tigerrejeopdræt sÃ¥ er der en række delelemen­ter, som er relevante, f.eks. medicinforbrug, mangrove- og anden arealudnyttelse, omfanget af et ’capture-based’ tilskud til produktionen (fangst af vildtlevende ægbærende hunner) og økonomisk & social bæredygtighed. PÃ¥ det teknisk/biologisk plan er der generelt et tilstrækkeligt vidensniveau – ogsÃ¥ regionalt - til som udgangspunkt og i forhold til hver af de ovenstÃ¥ende parametre og i forhold til hver enkelt art at kunne definere de nødvendige ændringer i relation til at sikre generel bæredygtighed.” 

 

Fødevareministeriet vurderer samlet set, ”at de store udfordringer i forhold til at sikre bæredygtighed i opdrættet i mindre grad er pÃ¥ det teknolo­gisk/bi­o­logisk omrÃ¥de, men derimod at de store udestÃ¥ender typisk er pÃ¥ plan- og lovgivningssiden samt ikke mindst pÃ¥ "law-enforcement"-siden. PÃ¥ dette felt er det typisk gældende, at der producentlandene imellem er meget forskellige niveauer for mulighederne for en koordineret planlægning af arealanvendelsen, for etablering af en sammenhængende miljølovgivning pÃ¥ omrÃ¥det og for at udføre og hÃ¥ndhæve denne lovgivning ogsÃ¥ pÃ¥ det regionale plan”.

 

Jeg kan tilføje, at der som led i Danmarks miljø- og udviklingssamarbejde er gennemført flere projekter og programmer, som omfatter udvikling af bæredygtig akvakultur/dambrug i asiatiske lande, herunder i Vietnam, Thailand, Malaysia og Bangladesh.