Samrådsspørgsmål AA
â€Ministeren bedes redegøre for, hvor mange gange han har kontaktet DRs generaldirektør eller andre ledere i DR for at kommentere DRs redaktionelle dækning af regeringen.â€
Svar:
Jeg har siden min tiltrædelse som kulturminister løbende haft kontakt med DRs øverste ledelse. Det er jo helt naturligt, at jeg har en sÃ¥dan kontakt i og med DR hører under mit ressortomrÃ¥de.Â
Disse drøftelser har været af generel karakter - og samtalerne er naturligvis også ind imellem faldet på DRs almindelige programvirksomhed. Alt andet ville være unaturligt, da vi jo alle dagligt benytter os af DRs mange public service-tilbud.
Det er efter min mening nødvendigt, at den til enhver tid siddende formand for bestyrelsen i DR – og for den sags skyld også for bestyrelsen i TV 2 – er velorienteret om vurderingen af stationens produkter – både i befolkningen i almindelighed og i det politiske miljø.
Og jeg vil gerne pointere, at den mail, som jeg den 25. marts 2003 sendte til daværende DR-bestyrelsesformand Jørgen Kleener, alene var en ren og skær orientering til bestyrelsesformanden af en ordveksling om DRs nyhedsdækning i kanten af et ministermøde. Jørgen Kleener havde selv bedt mig om løbende at blive orienteret om sådanne drøftelser om DR i regeringen.
Mailen til Jørgen Kleener skal dermed ses som et led i min løbende kontakt med DRs øverste ledelse.
Samrådsspørgsmål AB
â€Ministeren bedes redegøre for, hvordan han mener, at direkte kontakt fra ministeren til DRs ledelse med kritik af DRs journalistiske dækning af regeringens politik pÃ¥virker DRs uafhængighed af stat og regering.
Svar:
Udgangspunktet for regeringens mediepolitik er jo – i tråd med de europæiske grundprincipper – informations- og ytringsfriheden og mediernes uafhængighed. Og her er public service-medierne en uundværlig del af den demokratiske debat.
Jeg har tidligere under mit virke som kulturminister givet udtryk for, at kritik og diskussion er goder, som vi skal sætte meget høj pris på. Debatter om vigtige samfundsemner er en altgørende del af et demokrati. Og det betyder, at vi skal have frie, uafhængige og kritiske medier – og disse medier skal naturligvis også være kritiske over for den til enhver tid siddende regering. Både regeringen og alle andre aktører i samfundslivet må dermed finde sig i at blive modsagt eller kritiseret i medierne – det hører med til demokratiet.
Og jeg har naturligvis ikke med min mail til daværende DR-bestyrelsesformand Jørgen Kleener haft nogen intention om at anfægte DRs uafhængighed. Jeg har alene haft til hensigt at orientere om en ordveksling om DRs nyhedsdækning i kanten af et ministermøde.
DR er jo i medfør af public service-kontrakten forpligtet til i sit udbud af programmer og tjenester at tilstræbe kvalitet, alsidighed og mangfoldighed – og til ved informationsformidlingen at lægge vægt på saglighed og upartiskhed. Det ville efter min mening være mærkeligt, hvis der ikke var adgang for alle lyttere og seere – herunder ministre og andre politikere – til over for DR at tilkendegive en eventuel uenighed for så vidt angår alsidigheden og mangfoldigheden i DR’s dækning.
Jeg vil i den forbindelse ikke undlade at gøre opmærksom pÃ¥, at det jo fremgÃ¥r af nogle af de offentliggjorte uddrag fra daværende generaldirektør Christian S. Nissens bog â€Generalens veje og vildvejeâ€, at DR i Ã¥renes løb har modtaget adskillige kritiske henvendelser fra forskellig side i det politiske liv.
Det fremgår også, at disse henvendelser har taget forskellig form – nogle er blevet overbragt mundtligt og andre i elektronisk form pr. mail eller sms. Blandt andet nævnes i et uddrag fra bogen, at Christian Nissen modtog mange kritiske reaktioner i forbindelse med DRs udsendelse af en række dokumentarprogrammer, som afslørede kritisable forhold i fagbevægelsen og dens forgreninger i diverse korporative aktiviteter i boligselskaber og ligkistemagasiner.
Uanset at DR således i fortiden har modtaget – og også fremover vil opleve at modtage – kritiske reaktioner fra mange sider på deres programmer, vil jeg igen gerne understrege, at jeg har – og altid har haft – fuld respekt for DRs uafhængighed i programspørgsmål.
Samrådsspørgsmål AC
â€Ministeren bedes redegøre for, hvordan han konkret har forsøgt at beskytte DRs uafhængighed mod politisk pression fra regeringen.â€
Svar:
DR’s redaktionelle uafhængighed er sikret i radio- og fjernsynsloven og i DRs public service-kontrakt.
Det er som bekendt fastsat i radio- og fjernsynsloven, at DRs bestyrelse er DRs øverste ledelse. Bestyrelsen har det overordnede programansvar for stationen og ansvaret for overholdelsen af de bestemmelser for institutionens virksomhed, der er fastsat i loven og i bestemmelser fastsat i medfør af loven.
Det fremgår endvidere af loven, at DR’s generaldirektør har det daglige programansvar og varetager den daglige administrative og økonomiske ledelse af DR.
Herudover skal jeg gøre opmærksom på, at det i den public service-kontrakt, som jeg har indgået med DR, er fastsat, at kontrakten baseres på lovgivningens bestemmelse om DR som en selvstændig offentlig institution uden for kulturministerens almindelige instruktionsbeføjelse.
Det indebærer bl.a., at DR’s bestyrelse inden for de rammer, der er fastlagt i lovgivningen og i kontrakten, har ansvaret for den overordnede tilrettelæggelse af programvirksomheden.
Det er hermed sikret, at hverken jeg som kulturminister eller andre kan diktere DR en bestemt journalistisk linie.
Jeg har som nævnt altid respekteret DRs uafhængighed i programspørgsmål. Og det gælder under alle de samtaler, som jeg i tidens løb har haft med DRs øverste ledelse, kollegaer i regeringen og andre borgere i landet om DRs generelle virksomhed.
Nu vi drøfter DRs uafhængighed mod politisk indblanding vil jeg gerne endnu engang gøre opmærksom på, at jeg finder det nuværende system med partipolitisk udpegning af medlemmerne til DR’s bestyrelse forkert.
Allerede i regeringens udspil fra maj 2002 til Medieaftalen 2002-2006 - og igen i regeringens oplæg til Medieaftalen 2007-2010 - lagde vi op til et opgør med dette system. Dette var der som bekendt ikke politisk flertal for.
Efter min opfattelse bør det fremover sikres, at der i DRs bestyrelse ikke sidder bestyrelsesmedlemmer, som primært varetager partipolitiske interesser frem for licensbetalernes interesser. Og dette gør vi efter min mening bedst ved fremover at tage skridt til at ændre de nuværende udpegningsregler, så DR fremover får en bestyrelse, hvor medlemmerne udelukkende er udpeget efter professionelle kvalifikationer.