Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Â

20. marts 2007

 

 

Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 83 (Alm. del - bilag ingen), jf. KUU alm. del - svar på spørgsmål 67 - kommissorium for et sprogudvalg, stillet af Folketingets Kulturudvalg den 28. februar 2007.

 

 

 

Brian Mikkelsen

 

Spørgsmål nr. 83

(Alm. del - bilag ingen), jf. KUU alm. del - svar på spørgsmål 67 - kommissorium for et sprogudvalg

Skrivelse af 28. februar 2007

 

Svar til Folketingets Kulturudvalg fra kulturministeren.

 

Spørgsmål:

 

”I forlængelse af ministerens besvarelse af spørgsmål 67 (jf. KUU alm. Del – svar på spørgsmål 67) – kommissorium for et sprogudvalg – ønskes ministerens kommentarer til følgende tilføjelser til kommissoriet, som er fremkommet i udvalget:

 

-          Det foreslÃ¥s at tilføje følgende punkt til de 8 punkter, hvor udvalget skal give status: ”ForstÃ¥else og anvendelse af dansk blandt de sprogligt svageste i Danmark.”

-          Det foreslÃ¥s endvidere, at der efter de førnævnte punkter indføjes følgende sætning: ”Udvalget skal herudover se pÃ¥ udviklingen i danskernes fremmedsprogskompetencer (inklusive nabosprog) og særligt komme med anbefalinger til, dels hvordan kvaliteten i engelskundervisningen forbedres i de danske uddannelsesinstitutioner og specielt de videregÃ¥ende uddannelser, dels hvordan engelskkompetencerne hos de sprogligt svageste i samfundet styrkes.”

-          Endelige foreslÃ¥s det, at udvalget suppleres med en repræsentant fra lønmodtagersiden da arbejdsgiversiden er repræsenteret. Eventuelt med en repræsentant fra forbundet Kommunikation og Sprog.”

 

Svar:

 

Forståelsen og anvendelsen af dansk blandt de sprogligt svageste i Danmark vil naturligt blive drøftet i udvalget, når der gøres status for bl.a. dansk i førskolen, grundskolen og ungdomsuddannelserne, men det er min generelle opfattelse, at spørgsmålet om de sprogligt svageste ikke er et sprogpolitisk men derimod et uddannelsespolitisk spørgsmål.

 

Det fremgår allerede af kommissoriet, at udvalget skal gøre status for fremmedsprog og nabosprog. Det fremgår desuden, at udvalget bl.a. skal præcisere i hvilket omfang princippet om parallelsproglighed bør gælde for de videregående uddannelser, og hvilke retningslinjer der i givet fald bør være herfor. Drøftelsen af parallelsproglighed indebærer naturligt en drøftelse af, hvordan såvel dansk som engelsk kan styrkes. Jeg mener derfor at spørgsmålet om fremmedssprogskompetencer er dækket tilstrækkeligt ind i det foreliggende kommissorium.

 

Den repræsentant i udvalget, som udpeges af DI, udpeges som repræsentant for erhvervslivet og ikke for at varetage arbejdsgiverinteresser som sådan. Derfor mener jeg også, at en evt. repræsentant for en lønmodtagerorganisation først og fremmest bør repræsentere sproginteressen. Da der i udvalget er en del repræsentanter fra de videregående uddannelser kunne det være relevant at have en repræsentant for folkeskolen fx repræsenteret ved Dansklærerforeningen eller Danmarks Lærerforening i udvalget. Det behøver imidlertid ikke at give anledning til ændringer i kommissoriet, da udpegningen kan rummes inden for formuleringen: ”Et mindre antal repræsentanter fra uddannelses- og forskningssektoren.”