Folketingets Kulturudvalg

Christiansborg

1240 København K

 

23. marts 2007

 

 

Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 76 (Alm. del), udlevering af høringsnotat om licensbekendtgørelsen, stillet af Folketingets Kulturudvalg den 26. februar 2007.

 

 

 

Brian Mikkelsen

 


Spørgsmål nr. 76

(Alm. del), udlevering af høringsnotat om licensbekendtgørelsen.

Skrivelse af 26. februar 2007

 

Svar til Folketingets Kulturudvalg fra kulturministeren.

 

Spørgsmål:

 

"Vil ministeren oversende det høringsnotat, der blev udarbejdet i forbindelse med høringen omkring licensbekendtgørelsen?"

 

Svar:

Kulturministeriet udsendte den 28. november 2006 udkast til bekendtgørelse om licens i høring med høringsfrist fredag, den 8. december 2006. Ministeriet udarbejdede på baggrund af høringssvarene et internt høringsnotat til brug for ministeriets videre arbejde med bekendtgørelsen.

 

Høringsnotatet er et internt arbejdspapir der indeholder en gengivelse af høringssvarene samt ministeriets interne vurderinger heraf til ministeriets eget brug. Notatet er derfor undtaget fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 7.

 

Som opfølgning på Kulturudvalgets spørgsmål har ministeriet udarbejdet et særskilt notat med ministeriets overvejelser vedrørende de indkomne høringssvar. Jeg oversender dette notat samt høringssvarene til Kulturudvalgets orientering.