|
|
Radio- og tv-kontoret sendte den 28. november 2006 et udkast til bekendtgørelse om licens i høring med høringsfrist den 8. december 2006.
Formålet med den nye bekendtgørelse er at implementere medieaftalens beslutning om en ny medielicens, der afløser den tidligere gældende sort/hvid tv- og farve-tv licens, samt at implementere en ny licensordning for erhvervet og institutioner, herunder en forenklet forhandlerindberetningspligt.
Nedenfor følger referat af de forskellige høringssvars indhold samt ministeriets holdning til de rejste problemstillinger, som blev lagt til grund ved den endelige udformning af licensbekendtgørelsen.Â
Bekendtgørelsesudkastet blev sendt til 91 ministerier, organisationer, radio- og tv-foretagender m.v. Ministeriet modtog 30 svar på høringen, jf. vedlagte kopier af høringssvar. Herudover modtog ministeriet høringssvar fra 6 privatpersoner. Disse høringssvar blev ikke behandlet i høringsnotatet, idet de fremkomne argumenter var dækket af andre høringssvar.
1. Har ikke ønsket at afgive bemærkninger
Justitsministeriet og Forbrugerrådet har skriftligt meddelt, at de ikke ønsker at afgive bemærkninger til bekendtgørelsesudkastet.
Radio- og tv-kontorets kommentar: Ingen bemærkninger.
2. Ingen bemærkninger
Forbrugerombudsmanden, Gramex, Rigsrevisionen, Danske Dagblades Forening, Dansk Journalistforbund, TV 2-regionerne, Teleklagenævnet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Lægemiddelstyrelsen har ingen bemærkninger.
Radio- og tv-kontorets kommentar: Ingen bemærkninger.
3. Generelle bemærkninger
DR foreslår, at bekendtgørelsen evalueres efter 2 år med henblik på eventuelle ændringer og opdateringer. Såfremt enkelte bestemmelser viser sig at have væsentlige ulemper inden for denne periode, foreslår DR dem taget op til overvejelse umiddelbart.
Socialministeriet gør opmærksom pÃ¥, at der ikke efter bekendtgørelsens bestemmelser er hjemmel til at yde licensnedsættelse eller fritagelse for â€nye†førtidspensionister, idet disse ikke har mulighed for at modtage tillæg. Herudover kommer Socialministeriet med en række konkrete ændringsforslag i medfør af ændringer i lov om social pension og lov om social service.
De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) mener ikke, at man med bekendtgørelsesudkastet har gennemført en ligestilling af førtidspensionister tildelt førtidspension før førtidspensionsreformen med førtidspensionister tildelt førtidspension efter førtidspensionsreformen. Ligeledes mener DSI, at licensnedsættelsen og –fritagelsen for blinde og stærkt svagtseende ikke er dækkende, idet den alene finder anvendelse for personer, der har søgt om ydelsen før 1. januar 2003.
IT-branchen mener principielt ikke, at man med indførelsen af medielicensen har fundet en fremtidssikret løsning, men mener at det vil kræve en skattefinansiering.
Radio- og tv-kontorets kommentar: Socialministeriet har mundtligt oplyst, at der generelt efter 1. januar 2003 ikke tildeles tillæg efter lov om social pension eller anden lovgivning til folkepensionister og førtidspensionister tilkendt pension efter 1. januar 2003. For at sikre en ligestilling af særligt svagt stillede folkepensionister og førtidspensionister, uanset tildelingsdatoen for folkepensionen eller førtidspensionen, er det nødvendigt nærmere at drøfte udformningen af licensbekendtgørelsens kapitel om licensnedsættelser og –fritagelser med Socialministeriet. Idet licensbekendtgørelsen af hensyn til licensopkrævningen efter de nye licenssatser trÃ¥dte i kraft den 1. januar 2007, var det ikke muligt at fÃ¥ den nødvendige afklaring inden udstedelse af bekendtgørelsen. Kontoret har derfor taget initiativ til ovenstÃ¥ende i begyndelsen af 2007. DR pÃ¥lægges i den forbindelse en lempelig administration af reglerne, indtil der er kommet en afklaring af problemet.Â
4. Definition af medielicenspligtige apparater
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og IT- og Telestyrelsen mener, at der er behov for at præcisere definitionen af medielicenspligtige apparater jf. § 1, stk. 2, af hensyn til forbrugerne.
Canal Digital lægger til grund, at dekodere eller andre lignende indretninger, der ikke selvstændigt kan fremvise et billede, ikke er omfattet af definitionen på medielicenspligtige apparater. Canal Digital lægger i den forbindelse vægt på, at det afgørende for om et apparat er licenspligtigt eller ej, må være en kombination af at kunne modtage og fremvise billeder.
IT-branchen gør gældende, at grænsen for internetforbindelsen på 256 Kbit/s er uforholdsmæssig lav for at kunne modtage et signal, der svarer til normal tv-lignende kvalitet. IT-branchen mener desuden, at afgrænsningen af mobiltelefoner er for upræcis, idet foreningen forudsætter, at de licenspligtige mobiltelefoner er telefoner, der er i stand til at modtage tv-programmer (ikke alene telefoner der er koblet til GSM-nettet).
Radio- og tv-kontorets kommentar: Bestemmelsen er forsøgt klargjort efter drøftelse med IT- og Telestyrelsen.
Kontoret er enig i Canal Digitals fortolkning af dekodere. Såfremt en dekoder er indbygget i et apparat, der kombinerer muligheden for at modtage og fremvise billeder vil dekoderen dog være omfattet af definitionen på medielicenspligtige apparater.
Grænsen for internetforbindelser er sat til 256 Kbit/s, idet det er oplyst af DR, at en sådan opkobling gør det muligt dels at modtage bredbånds-tv dels at gøre brug af DR’s streamede tv-tjenester.
5. Betalingspligten
DR foreslår, at betalingspligten indtræder og bortfalder henholdsvis den dag apparatet er opstillet og den dag besiddelsen af apparatet ophører, for at skabe overensstemmelse mellem reglerne og DRs indretning af licenssystemet.
Radio- og tv-kontorets kommentar: Bestemmelsen om licenspligtens indtræden dagen efter apparatets opstilling og bortfald dagen efter at besiddelsen af apparatet ophører, er en videreførelse af de eksisterende regler. Ministeriet går derfor ud fra, at DR allerede administrerer licensopkrævningen efter disse bestemmelser og finder ikke anledning til at ændre bestemmelsen.
6. Medielicens for erhverv/institutioner
DR foreslår, at der indarbejdes en bestemmelse om, at der ikke sker tilbagebetaling af for meget betalt licens ved framelding i en licensperiode.
DR mener ikke, der er behov for en bestemmelse om at hjemmearbejdspladser er omfattet af medielicens for erhverv/institutioner. DR frygter, at bestemmelsen vil kunne udhule licensen for husstande. DR foreslår i den forbindelse en præcisering af bestemmelsen.
Endelig ønsker DR at bevare den hidtidige licensperiode for erhverv/institutioner (kalenderåret), men med forfald den sidste bankdag i første kvartal.
Radio- og tv-kontorets kommentar: Idet DR alene ønsker at fastholde den eksisterende betalingsperiode og betalingsfrister for erhvervs/institutionslicensen, har kontoret indarbejdet DRs forslag i bekendtgørelsen.
Kontoret mener ikke, at der er hjemmel til helt at afskære tilbagebetaling af for meget betalt licens ved framelding i en licensperiode. Grænsen for tilbagebetaling af medielicens for erhverv/institutioner går dermed ved 50 kr. ligesom for almindelig medielicens, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 4.
Kontoret har præciseret at bestemmelsen om hjemmearbejdspladser alene vedrører arbejdsgiverbetalte pc’ere.
Â
7. Indberetningspligten
Økonomi- og Erhvervsministeriet gør på vegne af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen opmærksom på, at de berørte indberetningspligtige virksomheder vil opleve en stigning i antallet af indberetninger, og at dette vil betyde administrative omkostninger for erhvervslivet. Økonomi- og Erhvervsministeriet skriver, at disse omkostninger vil blive opgjort i forbindelse med opdateringen af Kulturministeriets AMVAB-måling i efteråret 2007.
BFE anfører, at den udvidede definition af licensen vil medføre mere end en ti-dobling af indberetninger og en fordobling af indberetningsstederne. BFE foreslår, for at undgå voldsomt øgede administrative byrder, at man etablerer en frameldelicensordning. Med licensgirokortet udsendes samtidig en frameldemulighed til de ca. 75.000 husstande, der ikke betaler licens i dag. Dermed vil indberetningspligten være overflødig. BFE foreslår endvidere, at de penge, DR ønsker afsat til kommende licenskampagneaktiviteter, i stedet anvendes til kommunikation med de husstande, der ikke skal betale licens. Endelig ønsker BFE, at den til enhver tid gældende erhvervslicens fastlægges i den gældende medieaftale med et beskedent beløb, idet de fleste personer, der kan se tv eller høre radio i arbejdstiden, i forvejen betaler licens som privat personer.
TDC foreslår, at forhandlerne alene skal foretage indberetning, når kunden oplyser, at de ikke i forvejen er i besiddelse af licenspligtige apparater. TDC gør opmærksom på, at det vil være et problem for forhandlere at forholde sig til indberetningspligten, idet forhandlere sælger apparater uden kendskab til kundens internet-forbindelse. Det er derfor TDC’s opfattelse, at forhandlere ikke skal indberette pc’ere omfattet af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 2. Ligeledes foreslår TDC, at indehaverens forpligtelse til at tilmelde sig licens hos DR efter § 5 alene skal ske for pc’ere, hvis de samtidig har en internetforbindelse på 256 Kbit/s eller derover. Endelig ønsker TDC en præcisering af, at der ikke skal ske indberetning ved salg af en stationær pc-ere uden skærm, idet dette produkt ikke som stand-alone produkt kan gengive billeder.
IT-branchen gør ligeledes opmærksom på, at forhandlerne vil få problemer med at indberette pc’ere uden tv-tuner, idet forhandlerne ikke har kendskab til kundens internet-forbindelse. IT-branchen foreslår derfor alene at lade pc’ere med en tv-tuner være omfattet af indberetningspligten. IT-branchen tilslutter sig varmt at undtage mobiltelefoner fra indberetningspligten.
Radio- og tv-kontorets kommentar: Forhandlerindberetningen fremgår af medieaftalen for 2007-2010 og er efterfølgende blevet bekræftet af ordførerne på medieordførermødet den 12. oktober 2006.
Det er kontorets opfattelse, at det vil være undergravende for indberetningsordningen og licenssystemets teknologineutralitet, såfremt forhandlerne ikke skal indberette salg af pc’ere, selv om forhandlerne ikke har kendskab til folks internet-forbindelser, eller hvis der alene sælges pc-ere uden skærm eller pc’ere med tv-tuner. Kontoret har derfor ikke imødekommet TDC’s og IT-branchens forslag for indberetningsordningen.
8. DUT-høring
KL har meddelt, at foreningen ikke er i stand til at vurdere DUT-konsekvenserne før man har oplysninger om, hvor meget licens den kommunale sektor har betalt under den nuværende ordning, og hvor meget det forventes efter den nye ordning. I forbindelse med den årlige regulering af medielicens for erhverv/institutioner anmoder KL om en opgørelse over kommunale institutioners indbetalinger efter det første år.
Danske Regioner har ingen bemærkninger til ministeriets vurdering af, at der ikke er DUT-mæssige konsekvenser forbundet med ændringerne.
Finansministeriet gør opmærksom på, at eventuelle DUT-krav vil skulle håndteres inden for licensprovenuet eller Kulturministeriets nugældende ramme.
Radio- og tv-kontorets kommentar: Kontoret har bedt DR om at sandsynliggøre, at den kommunale sektor under ét ikke kommer til at betale mere som følge af omlægningen af institutionsordningen. Det forventes, at Kommunernes Landsforening pÃ¥ denne baggrund vil kunne tage stilling til eventuelle DUT konsekvenser. Â
Kopi af de modtagne høringssvar