Folketingets Kulturudvalg

Christiansborg

1240 København K

 

2. maj 2007

 

 

Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 68 (alm. del), om store idrætsbegivenheder af interesse for Danmark og eksisterende idrætsanlæg til brug for begivenheder, stillet af Folketingets Kulturudvalg den 15. februar 2007.

 

 

 

Brian Mikkelsen

 


Spørgsmål nr. 68

(alm. del), om store idrætsbegivenheder af interesse for Danmark og eksisterende idrætsanlæg til brug for begivenheder.

Skrivelse af 15. februar 2007

 

Svar til Folketingets Kulturudvalg fra kulturministeren.

 

Spørgsmål:

 

"I forlængelse af KKU alm. del – samrådsspm. R om en handlingsplan for at sikre større internationale idrætsbegivenheder til Danmark, ønsker udvalget en oversigt over kommende større internationale idrætsbegivenheder, herunder også OL, som der kunne være interesse for at få placeret i Danmark, med angivelse af tidsfrister for invitation til sådanne begivenheder. Endvidere ønskes en oversigt over eksisterende større idrætsanlæg i Danmark, der umiddelbart – eller efter opgradering – kan bruges i internationale sammenhænge"

 

Svar:

 

I Danmark fordeles de statslige midler til bud på og afholdelse af store idrætsbegivenheder af Idrætsfonden Danmark. Jeg har derfor bedt Idrætsfonden Danmark om at udarbejde den ønskede liste over større internationale idrætsbegivenheder af interesse for Danmark. Listen er vedlagt som bilag.

 

Tilsvarende har Team Danmark i december 2005 udarbejdet et notat om eksisterende idrætsfaciliteter i Danmark til brug for store internationale begivenheder. Notatet samt en oversigt over de enkelte anlæg opdelt i A, B og C niveau er vedlagt som bilag. Â