|
Arrangement: |
Samråd om bygningsfredning |
|
Ã…bent eller lukket: |
|
|
Dato og klokkeslæt: |
24. januar 2007 kl. 10.30 |
|
Sted: |
|
|
Taletid: |
|
|
Forv. antal deltagere: |
|
|
Evt. andre forhold ministeren bør være opmærksom på: |
|
|
Kontaktperson: |
Kirsten Hermansen |
Tak for spørgsmålene, som jeg vil anmode om at besvare samlet, da svarene på de to spørgsmål er delvist overlappende.
Jeg vil derfor disponere mit svar således
· Først vil jeg redegøre for den gældende bygningsfredningslovgivning og administrationen af denne. Det vil sige 1. del af spørgsmål S.
· Dernæst jeg redegøre for de oplysninger vi har om udviklingen i nedrivningen af bevaringsværdige bygninger. Det vil sige 1. del af spørgsmål P.
· Endelig vil jeg komme med en vurdering af, om det nuværende regelsæt er tilstrækkeligt til at sikre en hensigtsmæssig afvejning af hensynet til bevaringen af vores fælles bygningsmæssige kulturarv, hensynet til de fredede bygningernes hensigtsmæssige anvendelse og den almindelige samfundsudvikling. Herunder en indkredsning af, hvor der kan være behov for at gøre en ekstra indsats. Det vil sige 2. del af spørgsmål S og P.
1. Den gældende lovgivning og dens administration
Først som lovet en kort redegørelse for den gældende lovgivning på feltet og den tilknyttede administration.
Inden for bygningsbevaringen har vi to typer af bygninger: De bevaringsværdige og de fredede bygninger. Opdelingen afspejler også opdelingen i ansvaret mellem staten og kommunerne.
Vi har i Danmark omkring 300.000 bevaringsÂværdige bygninger. Af disse er kun godt 9.000 fredede.
De fredede bygninger er af national og international interesse - »bygningskulturens superliga«. Dem tager staten sig af ved Kulturarvsstyrelsens indsats.
De bevaringsværdige bygninger er af lokal og regional interesse – »2. division«. Det er de resterende mange tusinde bygninger, som kommunerne tager sig af.
Det findes i dag kun én kategori af fredede bygninger. Den tidligere opdeling i A- og B-fredninger blev i 1980 afløst af en ordning med kun én fredningskategori. Ændringen skal ses i lyset af styrkelsen af den bevarende lokalplan, som skete med planlovens vedtagelse midt i 70’erne.
A. De fredede bygninger
Hvilke bygninger kan fredes?
En hvilken som helst bygning kan i princippet fredes, hvis den rummer væsentlige arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier. OgsÃ¥ en bygnings omgivelser, som f.eks. gÃ¥rdÂrummet eller haven, kan indgÃ¥ i en fredning. Det kræver dog, at der er tale om en væsentlig del af den helhed, som man ønsker at sikre med fredninÂgen.
En bygning skal som udgangspunkt være 50 Ã¥r gammel, før den kan fredes. Men ogsÃ¥ yngÂre bygninger kan undtagelsesvis fredes, hvis de rummer helt særlige kvaliteter.
Â
Undtaget herfor er dog kirker, som anvendes til gudstjenester. De er sikret gennem lovgivningen om Folkekirken.
Hvem kan rejse en fredningssag?
Alle kan komme med idéer til fredninger, men det er Kulturarvsstyrelsen, der beslutter, om der skal rejses et fredningsforslag.
De fleste fredningsforslag rejser Kulturarvsstyrelsen pÃ¥ baggrund af styrelsens temagennemgange, hvor f.eks. en bestemt bygÂningsÂtype eller en bestemt arkitekts bygningsÂværker gennemgÃ¥s med henblik pÃ¥ at frede det »bedste«.
Et eksempel på en temagennemgang er f.eks. fyrtårnene. Formålet med temagennemgangen »Danske Fyranlæg 1750-1950« var dels at sammenfatte eksisterende viden om fyrsystemets udvikling, den anvendte teknik og bygningsanlæggenes udformning, dels at gennemføre en kortlægning af mere end 200 fyr over hele landet med henblik på at pege på de anlæg, som burde sikres gennem en bygningsfredning eller udpeges som bevaringsværdige.
Temagennemgangen resulterede i, at de 13 allerede fredede fyr blev suppleret med yderligere otte fredninger samt to udvidelser af eksisterende fredninger.
21 fredede fyr ud af en bygningsmasse på i runde tal 400 er langt over gennemsnittet, men mange af fyranlæggene er bygget af dygtige arkitekter og ligger ofte på helt fantastiske lokaliteter, som samlet set betyder en kvalitet langt over det sædvanlige.
OgsÃ¥ ideer fra enkeltÂpersoner, foreninger eller andre resulterer i, at styrelsen rejser fredningssager.
Â
Landsforeningen for Bygnings- og LandskabsÂkultur har en særstatus, da den kan foreslÃ¥ bygninger fredet med den konsekvens, at KulturarvsstyrelÂsen skal rejse en fredningssag.
Â
Hvordan forløber en fredningssag?
NÃ¥r Kulturarvsstyrelsen skal beslutte, om der skal rejses en fredningssag, indhenter styÂrelsen en række oplysninger om bygningens opførelsestidspunkt, størrelse mm. Styrelsen besigtiger ogsÃ¥ den pÃ¥gældende bygÂning efter aftale med ejeren.
Â
Hvis Kulturarvsstyrelsen beslutter at rejse en fredningssag, forelægger styrelsen sagen for Det Særlige Bygningssyn.
Bygningssynet nedsættes af kulturministeren og er Kulturarvsstyrelsens særlige rÃ¥dgiver i bygningskulturelle spørgsmÃ¥l. Bygningssynet bestÃ¥r af 12 medlemmer, som er udpeget efter indstilling fra forskellige institutioner, organisationer og myndigheder inden for det bygningskulturelle omÂrÃ¥de. En bygning kan kun fredes, hvis BygÂningssynet anbefaler det.
Har Bygningssynet anbefalet, at en bygning fredes, sender Kulturarvsstyrelsen forslaget i høring i minimum tre måneder. Kulturarvsstyrelsen annoncerer samtidig forslaget i den lokale avis. På den måde får alle mulighed for at udtale sig om fredningsforslaget.
Herefter skal Kulturarvsstyrelsen inden tre måneder blandt andet under indtryk af de bemærkninger, der måtte være kommet, tage stilling til, om styrelsen vil gennemføre fredningen. Når styrelsen har truffet afgørelse, underrettes de forskellige parter herom.
Der kan klages over Kulturarvsstyrelsens beslutning til kulturministeren. Klagefristen er 4 uger. Når klagefristen er udløbet, eller når eventuelle klager er afgjort, tinglyser styrelsen fredningen på den pågældende ejendom og annoncerer den endelige beslutning i den lokale avis.
Hvilke konsekvenser har en fredning?
Når en bygning fredes, gælder fredningen det ydre såvel som det indre. Som særligt gode eksempler kan nævnes f.eks. Faaborg Museum eller Århus Rådhus, som fra arkitekternes side er skabt som ét, sammenhængende bygningsværk. Og den helhed skal fredningen selvfølgelig forsøge at sikre.
 Der ydes ikke erstatning i forbindelse med bygningsfredning.
Ejere og brugere af fredede bygninger skal holde bygningerne i forsvarlig stand. Det betyder at taget, ydervæggene, dørene og vinduerne som minimum skal være tætte og i orden, så bygningen ikke forfalder.
Både indvendige og udvendige ændringer af en fredet bygning, der går ud over almindelig vedligeholdelse, kræver en tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen. Disse afgørelser kan ikke påklages til kulturministeren i modsætning til beslutningen om fredning.
Ved nye fredninger beskriver Kulturarvsstyrelsen de »bærende fredningsværdier« ved den pågældende bygning, således at ejeren præcis ved, hvad der er særligt vigtigt at bevare i denne ejendom. Eventuelle ændringer bør derfor ske i respekt for fredningen. En fredning er ikke en fastlåsning af bygningen, men har til formål at sikre en kontrolleret udvikling af bygningen.
Der findes for øjeblikket forskellige muligheder for at søge om økonomisk støtte til restaurering af fredede bygninger. Støtte gives i form af tilskud, lån, brugte byggematerialer fra Kulturarvsstyrelsens materialedepoter og sagkyndig bistand. Kulturarvsstyrelsen administrerer støtteordningen, som i 2007 er på 32 millioner, plus de ekstra 6 millioner om året i perioden 2007-2010 til at give herregårdene et ekstra løft, der var en del af årets finanslovsaftale.
Derudover kan ejere af fredede bygninger fratrække de faktiske driftsudgifter, der er afholdt til bygningens vedligeholdelse.
Endelig kan ejere af fredede bygninger blive fritaget for at betale ejendomsskat, hvis de får tinglyst en såkaldt bevaringsdeklaration på ejendommen.
Kan en fredning ophæves igen?
En fredning kan ophæves, når fredningsværdierne er gået tabt eller ikke længere kan opretholdes. Inden Kulturarvsstyrelsen træffer afgørelse om ophævelse af en fredning forelægges styrelsen sagen for Det Særlige Bygningssyn, som udtaler sig herom. Styrelsen er ikke bundet af Bygningssynets udtalelse, men det hører absolut til undtagelserne, at styrelsen ikke følger Bygningssynet. Der ophæves i størrelsesordenen 10 fredninger om året.
B. De bevaringsværdige bygninger
De bevaringsværdige bygninger kan, som tilfældet er for de fredede bygninger, udpeges som bevaringsværdige på grund af særlige kvaliteter ved den enkelte bygning. Men som oftest vil de bevaringsværdige bygninger først og fremmest være elementer i en bevaringsværdig helhed som f.eks. et torv, en gade eller en landsby. Derfor er de bevaringsværdige bygninger alene sikret i det ydre, der har betydning for torvet, gaden eller landsbyen, mens der ikke lægges særlige restriktioner på det indre.
Hvordan udpeges en bevaringsværdig bygning?
En bevaringsværdig bygning kan sikres på to måder:
Ved at kommunalbestyrelsen vedtager en bevarende lokalplan, der omfatter den pågældende bygning eller
Ved at kommunalbestyrelsen udpeger den pågældende bygning som bevaringsværdig i kommuneplanen.
Kommunalbestyrelsen kan selvsagt ændre egne beslutninger. Hvis kommunalbestyrelsen vil ændre en lokalplan eller give nedrivningstilladelse til en bevaringsværdig bygning, skal kommunen gennemføre en offentlig høring herom.
Det giver borgerne mulighed for at blande sig i sagen og tilkendegive deres holdninger hertil. Fuldstændig som hvis jeg selv ophæver en fredning af en bygning.
Det er Kulturarvsstyrelsens skøn, at der findes ca. 300.000 bevaringsværdige bygninger på landsplan. Det er dog langt fra alle, der er udpeget som sådan i en bevarende lokalplan eller i kommuneplanen.
Hvordan understøtter Kulturarvsstyrelsen kommunernes bevaringsarbejde?
Siden begyndelsen af 90’erne er der gjort en stor indsats for at understøtte kommunernes arbejde med de bevaringsværdige bygninger og bygningsmæssige helheder.
Siden 1990 er der i et samarbejde mellem Styrelsen og kommunerne udgivet 80 kommuneatlas, der igennem årene har udviklet sig til kulturmiljøatlas og nu til kulturarvs-atlas, hvor hovedvægten er på de kulturhistoriske helheder i kommunerne. De sidste 10 atlas er også lavet i en elektronisk udgave, der samtidig danner udgangspunkt for kommunernes varetagelse af den lokale bygningskultur.
Som led i dette arbejde er mere end 400.000 bygninger og 1.800 helheder beskrevet og vurderet i samarbejde med de pågældende kommuner. Af disse bygninger er 125.000 bygninger vurderet bevaringsværdige i større eller mindre grad.
Sidste år åbnede Kulturarvsstyrelsen en nyudviklet database med oplysninger om Danmarks bygningskultur i bred forstand, som et værktøj til de nye kommuner. I form af tal, tekster, fotografier og kort rummer databasen allerede i dag oplysninger om 400.000 bygninger over hele landet. Databasen er offentlig tilgængelig og vil over de næste år blive stadig udbygget.
Endvidere har Kulturarvsstyrelsen gennemført projekter i en række kommuner, som alle har haft til formål at vise nye veje i bevaringsarbejdet. Endelig gennemfører og deltager styrelsen i kurser relateret til emnet.
Det er kommunalbestyrelserne, der tager stilling til, om de bevaringsværdier, der er kortlagt skal følges op af en udpegning af de pågældende bygninger som bevaringsværdige – enten i en lokalplan eller i kommuneplanen. Det er også kommunalbestyrelserne, der beslutter, om der skal udarbejdes bevarende lokalplaner.
2. De bevaringsværdige bygninger – en status?
Det var lovgivningen og dens administration. Nu vil jeg gå over til besvarelsen af 1. halvdel af spørgsmål P, som drejer sig om udviklingen i nedrivningen af bevaringsværdige bygninger.
Der er ikke nogen samlet opgørelse over, hvor mange bygninger kommunerne har udpeget som bevaringsværdige. Dermed har vi heller ikke tal på, hvor mange gange en given kommunalbestyrelse har valgt at give en nedrivningstilladelse til en bevaringsværdig bygning.
Det er således ikke muligt for mig at redegøre for en eventuel udvikling i antallet af nedrivninger af bevaringsværdige bygninger i landets kommuner. Jeg er imidlertid af den opfattelse, at rigtig mange kommuner gør et godt og professionelt stykke arbejde på by- og bygningsbevaringsområdet.
I projektet med Kulturarvskommunerne tilkendegav 54 af de 98 nye kommuner, at de gerne ville indgå i et udviklingsprojekt om at bruge kulturarven til at skabe værdi. I det igangværende projekt er kommunerne meget engageret i at bruge kulturarven og især den lokale bygningskultur meget aktivt i de nye kommuner.
Der er i de kommende år et stort potentiale i at udvikle kulturarven i de nye kommuner i forlængelse af det gode samarbejde, der allerede eksisterer mellem Kulturarvsstyrelsen og kommunerne og som jeg har redegjort for tidligere..
3. En samlet vurdering af regelsættets hensigtsmæssighed og en indkredsning af mulige nye indsatsområder
Dette bringer mig frem til besvarelsen af 2. halvdel af de to samrådsspørgsmål. Jeg er blevet bedt om en vurdering af, om regelsættet afvejer de forskellige relevante hensyn på en hensigtsmæssig måde og om der er behov for en styrket indsats.
Det eksisterende regelsæt fungerer på mange måder godt.
Opdelingen i kun to kategorier, de fredede bygninger af national og international interesse og de bevaringsværdige bygninger af lokal og regional interesse, samt ansvarfordelingen mellem den centrale og den decentrale myndighed er både fagligt og forvaltningsmæssig klar, forståelig og til at administrere.
Samtidig supplerer de to kategorier hinanden godt og tegner tilsammen bredden i dansk bygningskultur.
Helhedsbetragtningen, som i dag anlægges i forhold til den fredede bygning – det ydre og det indre – er rigtig. Det samme gælder helhedsbetragtningen som – på et skalatrin højere - lægges på de bygningsmæssige helheder, som de bevaringsværdige bygninger indgår i.
Et område til forbedring er dog den fredede bygnings omgivelser eller den bygningsmæssige helhed, den måtte indgå i. Jeg synes det kunne være interessant at diskutere, om det ville relevant, at fredningsmyndighederne havde mulighed for at sikre den fredede bygning mod ødelæggende ændringer af omgivelserne. Jeg taler ikke om et forbud mod ændringer, men om at kunne kontrollere ændringerne, så de sker i respekt for det fredede.
Et andet område er beskrivelsen af de bærende fredningsværdier for fredede bygninger. Her er det vigtigt at i hvert fald ejerne skal kende fredningsværdierne af de fredede bygninger, for at kunne anvende og udvikle deres ejendomme i en moderne tilværelse.
Vores bygningskultur udgør desuden en fantastisk platform for en generel udvikling af både metropolen og lokalsamfundene over hele landet. Derfor mener jeg, at der bør gøres endnu mere for sikringen og udviklingen af bygningskulturen. Og især netop nu, hvor vi står med langt stærkere kommuner, er det oplagt at styrke indsatsen for ikke mindst de bevaringsværdige bygninger.
Afrunding
Bygningsbevaring ligger mig meget på sinde og jeg har derfor fulgt området nøje i min ministertid.
Samlet set er det min vurdering, at det eksisterende regelsæt fungerer efter hensigten – men at der på visse områder er perspektiver i at diskutere en øget indsats.