Notat

Svar på Kulturudvalgets spørgsmål nr. 48 stillet den 15. december 2006 (§21, alm. del)

 

Spørgsmål:

Vil ministeren udarbejde et notat, der gennemgår budgetterne på Kulturministeriets område 1994-2006 bl.a. indeholdende et indeks, hvor indeks 100 = år 2002? Notatet bedes endvidere indeholde en gennemgang af Kulturministeriets budget ved anvendelse af statsindeksering henholdsvis KL indeksering, samt en beskrivelse af fordele og ulemper ved brug af de to indeksmetoder inden for Kulturministeriets område.

Svar:

Tabel 1 viser udviklingen i Kulturministeriets udgiftsbudget 1994-2006 eksklusive anlægsbevillinger opregnet til 2006-niveau med afsæt i det statslige pris- og lønindeks. Det statslige pris- og lønindeks anvendes altid til opregning af posterne på finansloven.

 

Tabel 1
Udviklingen i Kulturministeriets udgiftsbudget 1994-2006 ifølge årlige finanslove
	Mio. kr.	1994	1995	1996	1997	1998	1999	2000	2001	2002	2003	2004	2005	2006
	Løbende priser	2.880,0	2.865,5	3.076,0	3.008,2	3.210,5	3.443,6	3.610,4	3.852,0	3.883,1	3.895,7	4.070,7	4.262,9	4.338,5
	Faste priser (statslig pl)	3.827,8	3.737,5	3.914,2	3.738,2	3.884,7	4.053,3	4.146,0	4.282,1	4.211,4	4.130,1	4.231,0	4.335,4	4.338,5
	Udgifter i faste priser, 2002 = 100	90,9	88,7	92,9	88,8	92,2	96,2	98,4	101,7	100,0	98,1	100,5	102,9	103,0

 

Bevillingerne pÃ¥ finansloven bliver sÃ¥ledes pris- og lønopregnet i overensstemmelse med de statslige opregningsprincipper, og en vurdering af udviklingen i bevillingerne over tid for de statslige udgiftsomrÃ¥der, herunder Kulturministeriet, bør derfor tage afsæt i det statslige indeks for opregningen.

 

Det kommunale indeks afspejler pris- og lønudviklingen pÃ¥ det kommunale omrÃ¥de, der kan afvige fra udviklingen pÃ¥ statens omrÃ¥de. Det er derfor retvisende at anvende et indeks for den statslige udgiftsudvikling.

 

Forskellene mellem de statslige og kommunale indeks skal blandt andet ses i sammenhæng med forskelle i den statslige og kommunale lønudvikling, at udgifterne vægtes forskelligt i indeksene, ligesom der kan være forskel i den tekniske afgrænsning af de anvendte indeks.   

 

Der kan f.eks. peges pÃ¥ afvigelser mellem de overenskomstaftalte lønstigninger pÃ¥ henholdsvis det statslige og kommunale omrÃ¥de i de senere Ã¥r, som i store træk kan henføres til forskelle i bidrag fra reguleringsordningen som følge af forskelle i de statslige og kommunale reststigninger.

 

Samtidig vægtes lønsummen forskelligt i de statslige og kommunale indeks, idet lønsummen udgør en mindre del af de statslige udgifter end af de kommunale udgifter.

 

Endvidere kan der peges på, at prisudviklingen på anlægsområdet indgår i det kommunale indeks, mens der på statens område anvendes et særskilt prisindeks til opregningen af anlægsbevillinger.

 

Hertil kommer en række andre forskelle mellem de statslige og kommunale indeks, der på tilsvarende vis har betydning for beregninger af udgiftsudviklingen i faste priser.

 

I tabel 2 er Kulturministeriets udgiftsbudget beregningsteknisk opregnet til 2006-priser med pris- og lønindekset for KL-kommunerne eksklusive medicin og overførsler (i 1994-1997 dog inklusive medicin og overførsler). Som følge af forskelle i de statslige og kommunale indeks, jf. ovenfor, vurderes den beregningstekniske opgørelse i tabel 2 ikke at være et retvisende billede af udviklingen i Kulturministeriets udgiftsbudget.

 

Tabel 2
Teknisk opregning af Kulturministeriets udgiftsbudget 1994-2006 med pris- og lønindekset for KL kommunerne
	Mio. kr.	1994	1995	1996	1997	1998	1999	2000	2001	2002	2003	2004	2005	2006
	Faste priser (kommunal pl)	4121,7	4.020,5	4.194,2	3.993,9	4.130,4	4.301,2	4.369,7	4.500,1	4.421,5	4.281,7	4.331,1	4.416,4	4.338,5
	Udgifter i faste priser, 2002 = 100	93,2	90,9	94,9	90,3	93,4	97,3	98,8	101,8	100,0	96,8	98,0	99,9	98,1