Dato:        7. december 2006
                                                                                       J.nr.:               Â
                                                                                       Sagsbeh.:      Â
                                                                                                               Â
                                                                                                               Â
                                                                                                               Â
Notat
Notat om statsministerens samråd vedrørende DR. Besvarelse af samrådsspørgsmål G og H i Kulturudvalget den 7. december 2006.
Statsministeren anførte følgende:
Besvarelse af spørgsmål G:
· Statsministeren bemærkede, at han for så vidt allerede havde svaret på spørgsmålene i Folketinget den 25. oktober. I den mellemliggende tid var der ikke tilføjet sagen noget nyt. Men statsministeren ville da gerne gentage, hvad han allerede havde sagt i Folketinget den 25. oktober.
· Indenrigs- og sundhedsministerens korrespondance med DR var på ingen måde udtryk for indblanding i den redaktionelle proces i DR, lige så lidt som den var udtryk for mangel på respekt for den frie presse.
· Indenrigs- og sundhedsministeren havde over for statsministeren oplyst, at hans korrespondance med Danmarks Radio var foranlediget af, at han ønskede at påpege en faktuel fejl i en TV-avis og i den forbindelse brugte udtrykket kampagnejournalistik om Danmarks Radios nyhedsdækning i den konkrete sag.
· Det drejede sig om en redaktionel bemærkning i TV-avisens morgenudsendelse den 19. september, hvor et indslag om kommunernes økonomi blev afsluttet med følgende redaktionelle kommentar: â€Københavns Kommune er en af de fÃ¥ kommuner i landet, som har en god økonomi i øjeblikket.â€
· Indenrigs- og sundhedsministeren rejste kort og godt spørgsmÃ¥let om, hvilken dokumentation Danmarks Radio havde for det postulat. Svaret fra Danmarks Radios nyhedsredaktør var klart og enkelt. Hun svarede følgende: â€Jeg er enig med dig i, at der ikke er dokumentation for et postulat om, at Københavns Kommune er en af de fÃ¥ kommuner i landet, der har en god økonomi.â€
· Nyhedsdirektøren beklagede derfor postulatet og oplyste, at det var påtalt over for rette vedkommende.
· Statsministeren betonede, at det forhold, at vi i Danmark havde en fri og uafhængig presse ikke indebar, at pressen aldrig begik faktuelle fejl. At vi havde en fri og uafhængig presse, indebar heller ikke, at ingen måtte påpege sådanne fejl. Da ministre naturligvis ofte stillede op til interview med pressen, forekom det ærlig talt noget absurd, hvis selv samme ministre som de eneste i landet skulle være afskåret fra at påpege faktuelle fejl i pressen. Statsministeren fandt, at det var en vigtig opgave for den enkelte minister og det enkelte ministerium at have et aktivt samspil med pressen.
Besvarelse af Spørgsmål H:
· Statsministeren anførte, at Danmarks Radios generaldirektør ifølge radio- og fjernsynsloven var den øverste ansvarlige for behandlingen af klager over Danmarks Radios virksomhed. Så det var fuldstændig naturligt at skrive til den pågældende.
· Påstanden om at en minister skulle kunne påvirke den redaktionelle linje i Danmarks Radio, var en kraftig undervurdering af journalisternes integritet i Danmarks Radio.
· Danmarks Radios daværende nyhedsdirektør, Lisbeth Knudsen, havde da også efterfølgende afvist, at Danmarks Radios nyhedsredaktioner ville ligge under for nogen form for politisk pres, uanset hvem et sådant pres måtte komme fra, men at Danmarks Radio til gengæld var lige så åben og lydhør over for politikere og ministre, hvis de henvendte sig med noget konkret og relevant, som Danmarks Radio var over for alle andre.
· Hvis der var tale om, at der i DR eller i et andet medie, var sagt eller gjort noget, som var faktuelt forkert, så var det næsten en forpligtelse for enhver borger, herunder folkevalgte, at gøre opmærksom på det. Om redaktionen så ville rette sig efter det, kunne man ikke vide noget om, og det hverken kunne, skulle eller burde ministre eller andre overhovedet gå ind og påvirke; det var suveræne beslutninger på de enkelte redaktioner.
· Vi skulle have en fri, uafhængig og kritisk presse, men faktuelle fejl måtte det være tilladt at påpege.
· Regeringen havde ingen som helst hensigt om at påvirke medierne til en mere regeringsvenlig linje - eller nogen venlig linje i det hele taget. Medier var og skulle være kritiske over for den til enhver tid siddende regering.