Dato:         7. december 2006

                                                                                        J.nr.:                

                                                                                        Sagsbeh.:       

                                                                                                                

                                                                                                                

                                                                                                                

 

 

Notat

 

 

Notat om statsministerens samråd vedrørende DR. Besvarelse af samrådsspørgsmål G og H i Kulturudvalget den 7. december 2006.

 

Statsministeren anførte følgende:

 

Besvarelse af spørgsmål G:

 

·        Statsministeren bemærkede, at han for sÃ¥ vidt allerede havde svaret pÃ¥ spørgsmÃ¥lene i Folketinget den 25. oktober. I den mellemliggende tid var der ikke tilføjet sagen noget nyt. Men statsministeren ville da gerne gentage, hvad han allerede havde sagt i Folketinget den 25. oktober.

·        Indenrigs- og sundhedsministerens korrespondance med DR var pÃ¥ ingen mÃ¥de udtryk for indblanding i den redaktionelle proces i DR, lige sÃ¥ lidt som den var udtryk for mangel pÃ¥ respekt for den frie presse.

·        Indenrigs- og sundhedsministeren havde over for statsministeren oplyst, at hans korrespondance med Danmarks Radio var foranlediget af, at han ønskede at pÃ¥pege en faktuel fejl i en TV-avis og i den forbindelse brugte udtrykket kampagnejournalistik om Danmarks Radios nyhedsdækning i den konkrete sag.

·        Det drejede sig om en redaktionel bemærkning i TV-avisens morgenudsendelse den 19. september, hvor et indslag om kommunernes økonomi blev afsluttet med følgende redaktionelle kommentar: ”Københavns Kommune er en af de fÃ¥ kommuner i landet, som har en god økonomi i øjeblikket.”

·        Indenrigs- og sundhedsministeren rejste kort og godt spørgsmÃ¥let om, hvilken dokumentation Danmarks Radio havde for det postulat. Svaret fra Danmarks Radios nyhedsredaktør var klart og enkelt. Hun svarede følgende: ”Jeg er enig med dig i, at der ikke er dokumentation for et postulat om, at Københavns Kommune er en af de fÃ¥ kommuner i landet, der har en god økonomi.”

·        Nyhedsdirektøren beklagede derfor postulatet og oplyste, at det var pÃ¥talt over for rette vedkommende.

·        Statsministeren betonede, at det forhold, at vi i Danmark havde en fri og uafhængig presse ikke indebar, at pressen aldrig begik faktuelle fejl. At vi havde en fri og uafhængig presse, indebar heller ikke, at ingen mÃ¥tte pÃ¥pege sÃ¥danne fejl. Da ministre naturligvis ofte stillede op til interview med pressen, forekom det ærlig talt noget absurd, hvis selv samme ministre som de eneste i landet skulle være afskÃ¥ret fra at pÃ¥pege faktuelle fejl i pressen. Statsministeren fandt, at det var en vigtig opgave for den enkelte minister og det enkelte ministerium at have et aktivt samspil med pressen.

 

Besvarelse af Spørgsmål H:

 

·        Statsministeren anførte, at Danmarks Radios generaldirektør ifølge radio- og fjernsynsloven var den øverste ansvarlige for behandlingen af klager over Danmarks Radios virksomhed. SÃ¥ det var fuldstændig naturligt at skrive til den pÃ¥gældende.

·        PÃ¥standen om at en minister skulle kunne pÃ¥virke den redaktionelle linje i Danmarks Radio, var en kraftig undervurdering af journalisternes integritet i Danmarks Radio.

·        Danmarks Radios daværende nyhedsdirektør, Lisbeth Knudsen, havde da ogsÃ¥ efterfølgende afvist, at Danmarks Radios nyhedsredaktioner ville ligge under for nogen form for politisk pres, uanset hvem et sÃ¥dant pres mÃ¥tte komme fra, men at Danmarks Radio til gengæld var lige sÃ¥ Ã¥ben og lydhør over for politikere og ministre, hvis de henvendte sig med noget konkret og relevant, som Danmarks Radio var over for alle andre.

·        Hvis der var tale om, at der i DR eller i et andet medie, var sagt eller gjort noget, som var faktuelt forkert, sÃ¥ var det næsten en forpligtelse for enhver borger, herunder folkevalgte, at gøre opmærksom pÃ¥ det. Om redaktionen sÃ¥ ville rette sig efter det, kunne man ikke vide noget om, og det hverken kunne, skulle eller burde ministre eller andre overhovedet gÃ¥ ind og pÃ¥virke; det var suveræne beslutninger pÃ¥ de enkelte redaktioner.

·        Vi skulle have en fri, uafhængig og kritisk presse, men faktuelle fejl mÃ¥tte det være tilladt at pÃ¥pege.

·        Regeringen havde ingen som helst hensigt om at pÃ¥virke medierne til en mere regeringsvenlig linje - eller nogen venlig linje i det hele taget. Medier var og skulle være kritiske over for den til enhver tid siddende regering.